Årsager til blokerede mælkekanaler

Blokerede eller tilstoppede kanaler er en tilstand, hvor en blokering i en mælkekanal resulterer i ringe eller utilstrækkelig dræning af kanalen. Hvis mælken samles bag blokeringen, kan koncentrationen af trykket i kanalen føre til lokalt ubehag i brystet, eller der kan dannes en klump.

Det er ikke altid klart, hvorfor blokerede mælkegange opstår. Dog er utilstrækkelig tømning af brystet en sandsynlig årsag. Dårlig tømning af brystet kan skyldes, at spædbarnet ikke får godt fat om brystet, stramtsiddende tøj omkring brystet, lange perioder mellem amninger eller ardannelse fra operation. Blokerede mælkegange kan også føre til mastitis, hvis blokeringen ikke fjernes. 

Tegn på en blokeret mælkegang

Tegnene på en tilstoppet mælkegang kan være gradvise. En blokeret mælkegang kan fremstå som en øm knude på størrelse med en ært eller større og giver sommetider en lille hvid blist på brystvorten. Brystet kan være følsomt, og den ømme knude kan muligvis føles med definerede kanter. Området bør afgive lidt eller ingen varme og fremstå uden hverken rødme eller feber (<38,4 °C). Spædbarnet kan virke utilfreds, når det ammer fra det berørte bryst, da mælkeflowets hastighed fra brystet kan være nedsat. Moderens almindelige helbredstilstand er ikke påvirket af blokerede mælkegange.

Evaluering af blokerede mælkegange

Som det første trin er det nødvendigt at rådføre sig med en ammerådgiver eller andet sundhedsfagligt personale. Hvis brystet er rødt, kan det også være overfyldt. Hvis moderen har feber eller er utilpas, kan der være opstået mastitis. 

Handlingsplan

En handlingsplan bør implementeres og overvåges i samråd med en ammerådgiver eller andet sundhedsfagligt personale. Nøglen til håndtering af blokerede mælkegange er at fremme fjernelse af mælk fra det blokerede område.

Eksempler på evidensbaserede strategier, kombineret med rådgivning fra sundhedsfagligt personale, der kan implementeres:

• Hjælp til placering af spædbarnet og fastholdelse af brystet samt til at afprøve forskellige ammepositioner for at forsøge at fjerne blokeringen.
• Amning fra den berørte side først, samt hyppig amning for at hjælpe med at fjerne blokeringen, hvor der ikke må gå mere end tre timer mellem amningerne og 8-12 amninger om dagen.
• Massage af det berørte område inden og under amningen, og eksempelvis brystmassage under et varmt bad.
• Midlertidig udpumpning efter amningen ved hjælp af hænderne eller en pumpe.
• Undgå stramtsiddende tøj såsom bh'er med metalbøjler.
• Hvil så meget som muligt.
• Opvarm brystet med varmeelementer inden amning for at hjælpe med at stimulere mælkeflowet, og afkøl med køleelementer efter amning for at lindre smerte og betændelse.

Hvis blokeringen ikke forsvinder efter 24-48 timer, eller hvis der opstår influenzalignende symptomer, eller der sker en forværring, skal moderen kontakte sin læge, da blokerede mælkegange kan føre til mastitis.

Forsøgsresumeer

S3-Guidelines for the Treatment of Inflammatory Breast Disease during the Lactation Period: AWMF Guidelines, Registry No. 015/071 (short version)

Breastfeeding is widely acknowledged to be the best and most complete form of nutrition for healthy infants born at term and is associated with numerous ...

Jacobs A, Abou-Dakn M, Becker K, Both D, Gatermann S, Gresens R, Groß M, Jochum F, Kühnert M, Rouw E, Scheele M, Strauss A, Strempel AK, Vetter K, Wöckel A (2012)

Geburtshilfe Frauenheilkd. 73(12):1202-1208

Ultrasound as a treatment of mammary blocked duct among 25 postpartum lactating women: a retrospective case series

The purpose of this case series is to report the outcomes of 25 postpartum women who were experiencing difficulties with breastfeeding and were treated using ...

Lavigne V, Gleberzon BJ (2012)

J Chiropr Med. 11(3):170-8