Amning af den nyfødte

Det er velkendt, at fødsels- og hospitalsprocedurer har indflydelse på den tidlige ammeoplevelse. Stressende oplevelser under fødslen og i de første timer og dage efter fødslen kan påvirke både tidspunktet for lactogenese II (sekretorisk aktivering) og de langsigtede ammeresultater. Sekretorisk aktivering, der defineres som igangsætningen af rigelig mælkeproduktion, udløses af reduceringen af progesteron, og mælken løber til cirka to til tre dage efter fødslen. På dette tidspunkt er brystet fuldt differentieret og funktionelt, og brystet føles "fuldt". Mødre, der oplever forsinket sekretorisk aktivering (> 72 timer), har større risiko for kortere amningsvarighed end mødre, hvor mælkeproduktionen igangsættes tidligere.

Risikofaktorer for forsinket sekretorisk aktivering

Visse biologiske faktorer, herunder BMI, sygdom hos mor og barn, fødselsvægt, gestationsalder, bryst- og brystvortetype, angst og stress, kan påvirke den tidlige ammeoplevelse og eventuelt forsinke den sekretoriske aktivering. Desuden kan specifikke risikofaktorer i forhold til fødslen og hospitalets praksis påvirke amningen på længere sigt, hvis de ikke håndteres hensigtsmæssigt i den allerførste tid efter fødslen.

Risikofaktorer i forbindelse med fødslen omfatter:

• kejsersnit
• fødslens varighed
• forhøjede kortisolniveauer hos moderen og fostret
• medicinering under fødslen

Risikofaktorer under hospitalsopholdet omfatter:

• tidspunktet for første amning
• ammehyppigheden
• brug af narresut
• støtte fra omgivelserne
• motivation for at amme
• spædbarnets sugeevne og temperament

Under fødslen og hospitalsopholdet kan mødrene få brug for støtte fra plejepersonalet til at overvinde disse udfordringer for at de kan amme deres nyfødte.

Tidlig initiering af amningen

Der er samstemmende dokumentation for, at nyfødte, der anbringes hud mod hud hos deres mor umiddelbart efter fødslen og ammes inden for den første time efter fødslen, opnår bedre ammeresultater. Det vil blandt andet sige nedsat risiko for forsinket sekretorisk aktivering, forbedret mælkeproduktion og længerevarende amning. Derfor er det vigtigt, at moderen får mulighed for at amme og at have spædbarnet hud mod hud allerede på fødestuen. Det anbefales at undgå adskillelse af mor og barn i de første timer. Den allerførste amning bør ikke afbrydes, så længe det er lægeligt forsvarligt.

Efter et kejsersnit kan den nyfødte stadig anbringes hud mod hud øverst på maven og på brystet. Mødre, der føder ved kejsersnit, vil sandsynligvis have behov for yderligere støtte fra plejepersonalet og familien til at placere barnet.

Hvis amning ikke er muligt i den første time på grund af adskillelse af mor og barn, anbefales det at pumpe ud i den første time efter fødslen. Mødre, der begynder at pumpe ud i den første time, har vist sig at have tidligere mælkeproduktion, amme i længere tid og producere mere mælk sammenlignet med mødre, der begynder at pumpe ud senere.

Hyppig amning

Hyppig amning er vigtigt for at hjælpe moderen med at opnå en tilstrækkelig mælkeproduktion samt for at minimere vægttab efter fødslen og sænke bilirubinniveauerne hos spædbarnet. Mødre, der ammer hyppigere i de første to uger efter fødslen, har udvist øget mælkeproduktion sammenlignet med mødre, der ammer mindre hyppigt. Der er påvist en lignende virkning hos pumpeafhængige mødre, der pumper ud hyppigt.

Nybagte mødre bør derfor opfordres til at amme fra begge bryster, hver gang de ammer. Nyfødte børn vil typisk i gennemsnit, blive ammet otte til tolv gange i døgnet med to til tre timers mellemrum. Der er dog stor variation fra barn til barn. 

Hospitalsrutiner

Evidensbaserede ammeretningslinjer og tilstrækkeligt uddannelse af plejepersonalet. Retningslinjerne skal anerkende vigtigheden af amning og være med til at opmuntre moderen til at amme når barnet melder sig, at lade barnet sove i samme rum som moderen, at give barnet tid ved brystet uden afbrydelse. Desuden er det vigtigt at have protokoller for håndtering af amning, hvis moderen eller spædbarnet oplever problemer. Narresutter og tilskud (medmindre der er lægelig indikation for det) bør desuden undgås. Ved udskrivelsen er det vigtigt med støtte i form af løbende kontakt og henvisning til sundhedspersoner med speciale i amning.

Forsøgsresumeer

Delayed onset of lactogenesis among first-time mothers is related to maternal obesity and factors associated with ineffective breastfeeding

Delayed onset of lactogenesis (OL) is most common in primiparas and increases the risk of excess neonatal weight loss, formula supplementation, and early weaning. ...

Nommsen-Rivers LA, Chantry CJ, Peerson JM, Cohen RJ, Dewey KG (2010)

Am J Clin Nutr. 92(3):574-84

Association of timing of initiation of breastmilk expression on milk volume and timing of lactogenesis stage II among mothers of very low-birth-weight infants

Feeding breastmilk to premature infants decreases morbidity but is often limited owing to an insufficient milk supply and delayed attainment of lactogenesis stage II. Early ...

Parker LA, Sullivan S, Krueger C, Mueller M (2015)

Breastfeed Med. 10(2):84-91