Fysiologisk brystspænding

Når mælken løber til mellem dag to og seks efter fødslen, fyldes brysterne, og de bliver tunge og hævede uden smerter. Når mælkeproduktionen stiger hurtigt i disse første dage efter fødslen, og der dannes mere mælk, end barnet kan fjerne, kan smertefuld hævelse, også kaldet brystspænding, forekomme.

Initial fysiologisk brystspænding vil sige, at brysterne overfyldes, hvilket medfører væskeophobning i lymferne og karrene samt ødemer i brystkirtelvævet. Ødemer skyldes ophobning af mælk, blod og andre væsker i brysterne. Der kan opstå hævelse i areola eller i brysternes periferi eller begge dele, hvilket kan medføre, at brysterne bliver meget hårde og ømme med spændte og flade brystvorter. Initial brystspænding bør ikke forveksles med blokerede mælkegange, selvom ineffektiv fjernelse af mælk er en almindelig årsag til begge tilstande. Hvis brystspænding ikke behandles, kan det medføre, at spædbarnet har svært ved at få fat i brystet, eller det kan udvikle sig til mastitis.

Brystspænding kan også opstå på et patologisk grundlag i ammeperioden. Årsagerne kan omfatte brug af en bh, der er for stram, eller en bæresele, der ikke passer ordentligt og presser på mælkegangene. En del af brystet bliver derefter ømt ved berøring. Ubehandlet brystspænding kan føre til en reduktion i mælkeproduktionen, mastitis og brystabsces.

Tegn på fysiologisk brystspænding

Initial brystspænding begynder normalt, når mælkeproduktionen øges efter sekretorisk aktivering fra dag to til seks postpartum. Brysterne bliver som regel hævede, smertende og ømme med rødme, skinnende hud og diffuse ødemer. Symptomerne opstår som regel bilateralt og er generaliserede. Der kan forekomme en let temperaturstigning (<38,4 °C), men i modsætning til mastitis er systemiske symptomer fraværende. 

Evaluering af fysiologisk brystspænding

Det er nødvendigt at konsultere en ammerådgiver. En undersøgelse af brysterne, hvor eventuel rødme, ømhed og asymmetri bemærkes, er vigtig, når brystspænding skal diagnosticeres. 

Handlingsplan

I samarbejde med en ammerådgiver og sundhedsplejepersonalet kan der implementeres en håndteringsplan, som derefter overvåges. Løsningen til at håndtere brystspænding er at fremme hyppig og effektiv fjernelse af mælk fra brystet. Eksempler på strategier, kombineret med rådgivning fra sundhedsfagligt personale, der kan implementeres:

• Hyppig og effektiv amning eller udpumpning, som påbegyndes inden for den første time efter fødslen. Mødre bør amme mindst 8-12 gange om dagen, hvor der ikke bør være mere end tre timer mellem hver amning.
• Hvis amning ikke er muligt, anbefales hyppig udpumpning med en pumpe 8-12 gange om dagen.
• Opvarmning af brystet med varmeelementer inden amning kan hjælpe med at stimulere mælkeflowet.
• Afkøling af det spændte bryst med køleelementer eller afkølede kålblade kan hjælpe med at lindre smerte.
• Inden spædbarnet lægges til brystet, kan blødgørende trykbehandling (Reverse Pressure Softening) anvendes. Denne teknik indebærer at bruge et blidt, positivt tryk eller massage til at blødgøre brystvortemrådet, så noget af hævelsen midlertidigt flyttes en smule tilbage og opad i brystet for at hjælpe spædbarnet med at få fat på brystet på trods af brystspændingen.
• I tilfælde af ømme områder i brystet kan mødre under amningen placere spædbarnet på en sådan måde, at spædbarnets hage peger mod det ømme område.
• Efter konsultation med en sundhedsfaglig person kan smertestillende midler med et antiinflammatorisk middel anbefales for at hjælpe med udløbet af mælk (nedløb).
• Hvis symptomerne ikke forsvinder inden for 24-48 timer, eller hvis der opstår influenzalignende symptomer, eller der sker en forværring, skal moderen kontakte sin læge, da brystspænding kan føre til mastitis. 
• Der er rapporter om, at andre teknikker, såsom ultralydsbehandlinger med varme til brystet samt massage, i nogle tilfælde kan give smertelindring.

Forsøgsresumeer

Reverse pressure softening: a simple tool to prepare areola for easier latching during engorgement

Successful breastfeeding requires efficient milk transfer through the nipple-areolar complex, which includes subareolar tissue. Subareolar tissue resistance increases during engorgement, when expanded circulation and excess ...

Cotterman KJ (2004)

J Hum Lact. 20(2):227-37

Maternal intravenous fluids and postpartum breast changes: a pilot observational study

The current breastfeeding initiation rate in Canada is approximately 87%. By one month, about 21% of women have stopped breastfeeding. Engorgement and edema in breast ...

Kujawa-Myles S, Noel-Weiss J, Dunn S, Peterson WE1, Cotterman KJ (2015)

Int Breastfeed J. 2;10:18