Udfordringer i forhold til amning
Tid til at læse: 8 min.
Mange mødre er bange for, at de har for lav mælkeproduktion, men det kan være svært at være sikker. Læs videre, og find ud af, om du virkelig har lav mælkeproduktion – og hvad du kan gøre ved det
"Har jeg nok brystmælk?" er et spørgsmål, mange mødre stiller – men hvis dit barn er sundt og vokser godt, så klarer du sandsynligvis det hele rigtigt fint. Men hvis du er bekymret over din forsyning af brystmælk, er det vigtigt, at du søger rådgivning så hurtigt som muligt. Hvis det viser sig, at alt er i orden, så bliver du hurtigt beroliget. Du undgår også at give dit barn modermælkserstatning helt uden grund, og det er godt, for det kan få din egen mælkeproduktion til at falde.
Et lille antal nybagte mødre har af medicinske årsager svært ved at producere nok brystmælk. Årsagerne kan være:
Hvis du har eller har haft nogle af disse lidelser, bør du tale med din læge, en ammerådgiver eller sundhedsplejersken.
Når din brystmælk er løbet til, begynder dine bryster at producere mælk på baggrund af "udbud og efterspørgsel". Hver gang du fjerner mælk fra brysterne, enten ved at amme dit barn eller ved at pumpe brystmælk ud, producerer dine bryster mere.
Det er derfor, du risikerer, at din mælkeproduktion falder, hvis du giver dit barn modermælkserstatning i en sutteflaske – din krop får ikke besked på at producere mere brystmælk, fordi der ikke bliver fjernet noget.
Den måde, dit barn bliver ammet på, påvirker også din produktion. Jo oftere og mere effektivt, barnet suger mælk til sig, jo mere mælk producerer du. Hvis dit barn ikke fjerner nok brystmælk under en amning, er det vigtigt at pumpe ud med jævne mellemrum, så du beskytter din mælkeproduktion – læs mere nedenfor.
Selvom lav mælkeproduktion er sjælden, kan dit barn stadig have svært ved at få nok brystmælk af andre årsager i de første par uger. Måske ammes barnet ikke ofte nok eller længe nok, specielt hvis du forsøger at følge en ammeplan i stedet for bare at amme, når barnet gerne vil. Måske kniber det for dit barn at få godt nok fat, eller måske har det en lidelse, der gør det sværere at suge brystmælken til sig.
Nedenstående er tegn på, at dit barn ikke får brystmælk nok:
Nyfødte er typisk sultne meget ofte – omkring10-12 gange om dagen, eller hver anden time – og det er ikke et tegn på, at du ikke har nok mælk. Husk på, at dit barn også gerne vil ammes for at føle sig tryg, og det er svært at vide, hvor meget mælk dit barn spiser under hver amning – mængden kan variere.
Følgende adfærd er alt sammen helt normalt og ikke tegn på en dårlig mælkeproduktion:
Hvis du har mistanke om, at dit barn ikke får brystmælk nok, bør du tale med en ammerådgiver eller sundhedsplejersken. De kan vurdere, om du har en lav mælkeproduktion, og de kan holde øje med jer begge to under en amning for at se, om dit barn har godt fat og indtager nok brystmælk. De vil måske foreslå, at du ændrer ammestillingen eller den måde, dit barn tager fat på, så amningen bliver mere effektiv.
Du kan også prøve at have mere hud mod hud-kontakt med dit barn før og efter amningerne for at stimulere hormonet oxytocin, der sætter gang i din brystmælk. Eller brug afslapningsteknikker såsom at lytte til noget afslappende musik, du godt kan lide, for at reducere anspændthed eller ængstelse, for det kan påvirke din mælkeproduktion.8
Når de får støtte, kan de fleste mødre med lav mælkeproduktion amme deres børn delvist, og det kan også lykkes for en del af dem at udvikle fuld mælkeproduktion.
Hvis dit barn endnu ikke tager mælk nok direkte fra brystet, måske fordi det er født for tidligt eller har særlige behov, kan du måske være nødt til at pumpe brystmælk ud for at opretholde din mælkeproduktion. Din læge kan også give dig en recept på galaktagoga (medicin, der øger mælkeproduktionen).
Hvis du ikke kan pumpe nok brystmælk ud til dit barn endnu, er du nødt til at supplere med donormælk eller modermælkserstatning under vejledning af din læge eller sundhedsplejersken. Et supplerende ammesystem (SNS Ammesystem) kan være en god metode til at give barnet al den mælk, det har brug for, ved brystet.
Hvis du har brug for at sætte mere gang i mælkeproduktionen i de første fem dage efter fødslen, kan du bruge en dobbelt elektrisk brystpumpe med igangsætningsteknologi, for eksempel Medela Symphony. Denne type brystpumpe er udviklet til at efterligne den måde, et barn stimulerer brystet på, når det bliver ammet, og undersøgelser har vist, at det øger den langsigtede mælkeproduktion.9
Når din mælk er løbet til, kan du med dobbeltpumpning pumpe mere brystmælk ud på kortere tid.10 Denne metode betyder også, at brysterne bliver tømt bedre, hvilket også hjælper på mælkeproduktionen.
Selvom alle mødre er forskellige, er det tit en god idé at pumpe brystmælk ud lige efter, eller en time efter, en amning. Det kan virke ulogisk, fordi det normalt er nemmere at pumpe ud fra et fuldt bryst. Men du bør tænke på pumpeforløbet som en metode til at "sende en bestilling på brystmælk" til næste dag.
Først lykkes det måske kun at pumpe små mængder brystmælk ud, men giv ikke op – når du pumper jævnligt, vil mængden stige. Gå efter at fjerne mælk (både ved at amme og ved at pumpe ud) 8-12 gange om dagen, inklusive en enkelt gang om natten, når niveauet af det mælkeproducerende hormon prolaktin i din krop er højest. Jo oftere du fjerner mælk, jo bedre. Efter 2-3 dage med regelmæssig pumpning bør du kunne se en betydelig stigning i produktionen. Få flere tips og gode råd til, hvordan du får mere brystmælk ud af hvert pumpeforløb, ved at læse vores tips til udpumpning af brystmælk.
Hvis dit barn slet ikke dier direkte ved brystet, eller hvis du endnu ikke kan pumpe brystmælk nok ud til det, kan en metode, der kaldes "håndpumpning" være nyttig. Det har vist sig, at den kan øge den mængde brystmælk, mødre kan pumpe ud i løbet af et pumpeforløb.11,12 Hele processen tager omkring 25-30 minutter. Husk, at jo mere du tømmer brysterne, jo hurtigere vil de producere mælk.
Følg disse enkle trin:
Når dit barn tager på i vægt, og du har øget din mælkeproduktion, kan du gå over til udelukkende at amme det ved brystet.
1 Pang WW, Hartmann PE. Initiation of human lactation: secretory differentiation and secretory activation. J Mammary Gland Biol Neoplasia. 2007;12(4):211-221.
2 Vanky E et al. Breastfeeding in polycystic ovary syndrome. Acta Obstet Gynecol Scand. 2008;87(5):531-535.
3 Neifert MR et al. Lactation failure due to insufficient glandular development of the breast. Pediatrics. 1985;76(5):823-828.
4 Neifert M et al. The influence of breast surgery, breast appearance, and pregnancy-induced breast changes on lactation sufficiency as measured by infant weight gain. Birth. 1990;17(1):31-38.
5 C Tawia S, McGuire L. Early weight loss and weight gain in healthy, full-term, exclusively-breastfed infants. Breastfeed Rev. 2014;22(1):31-42.
6 Lawrence RA, Lawrence RM. Breastfeeding: A guide for the medical profession. 7th ed. Maryland Heights MO, USA: Elsevier Mosby; 2010. 1128 p.
7 World Health Organisation. [Internet]. Child growth standards; 2018 [cited 2018 Feb]
8 Keith DR et al. The effect of music-based listening interventions on the volume, fat content, and caloric content of breast milk-produced by mothers of premature and critically ill infants. Adv Neonatal Care. 2012;12(2):112-119
9 Meier PP et al. Breast pump suction patterns that mimic the human infant during breastfeeding: greater milk output in less time spent pumping for breast pump-dependent mothers with premature infants. J Perinatol. 2012;32(2):103-10.
10 Prime DK et al. Simultaneous breast expression in breastfeeding women is more efficacious than sequential breast expression. Breastfeed Med. 2012;7(6):442-447.
11 Stanford University School of Medicine [Internet]. Stanford, CA, USA: Maximizing Milk Production with Hands-On Pumping; 2017. [Accessed 30.04.2018].
12 Morton J et al. Combining hand techniques with electric pumping increases milk production in mothers of preterm infants. J Perinatol. 2009;29(11):757-764.
Artikler, der kan have interesse