Sådan giver du et for tidligt født barn brystmælk

Det er specielt vigtigt for et for tidligt født barn at få brystmælk, men amning ved brystet kan være en udfordring. Læs vores eksperters råd til, hvordan du giver din for tidligt fødte alle fordelene ved din brystmælk

Hvis dit barn er født før uge 37 af graviditeten, betegnes det som for tidligt født.¹ Vi ved ikke altid, hvad der er årsagen til for tidlig fødsel, men der er faktorer, der øger sandsynligheden. Det inkluderer blandt andet graviditet med tvillinger eller flere børn, visse helbredsmæssige forhold, der påvirker moderen eller barnet, eller hvis moderen har født for tidligt før.

Da for tidligt fødte børn ikke har fået så lang tid i livmoderen, skal de vokse mere, og de kan også være mere sårbare over for sygdomme og infektioner. De skal måske også være indlagt på neonatalafdelingen et stykke tid.

Hvorfor er brystmælk så vigtigt for et for tidligt født barn?

Brystmælk er vigtigt for fuldbårne spædbørn, så de kan vokse og udvikle sig bedst muligt – og det er endnu vigtigere for børn, der er født for tidligt.

Vigtige faktorer såsom DHA (en fedtsyre, der er vigtig for sund udvikling af barnets hjerne og øjne) og immunoglobulin G (et antistof) transporteres fra moderen til fosteret gennem moderkagen gennem hele graviditeten.^2,3 For tidligt fødte har ikke fået den fulde dosis af disse vigtige faktorer, fordi de forlod livmoderen for tidligt, men brystmælken hos mødre til for tidligt fødte spædbørn indeholder mere fedt og immunoglobulinsekret end brystmælken hos mødre til fuldbårne børn.⁴

For tidligt fødte børn har også en umoden fordøjelseskanal, og det kan give problemer med fordøjelsen og optagelse af næringsstoffer. De har derfor brug for at få mad, der er let at fordøje i deres sarte mave. Din brystmælk indeholder enzymer, der hjælper dit barn med at fordøje,⁵ og en epidermal vækstfaktor, der hjælper med at modne barnets tarm.⁶ For tidligt fødte børn, der hovedsageligt får brystmælk, har betydeligt lavere tarmgennemtrængelighed end spædbørn, der overvejende får modermælkserstatning, hvilket betyder, at færre (potentielt sygdomsfremkaldende) partikler kan passere gennem tarmen og ind i deres blodbane.⁷

Brystmælk er så vigtigt for børn, der er født for tidligt, at hvis deres egen mor af en eller anden grund ikke kan levere brystmælk nok til dem i begyndelsen, kan de blive madet med donormælk fra andre ammende mødre fremfor modermælkserstatning, indtil deres egen mor er klar. 

Gør brystmælk en stor forskel hos for tidligt fødte børn?

Din brystmælk indeholder beskyttende stoffer, der kan bidrage til at forebygge alvorlige lidelser, som dit for tidligt fødte barn er sårbart over for.⁸ Det kan for eksempel være alvorlige infektioner,⁹ præmaturitetsretinopati (skader på barnets nethinde, som kan medføre blindhed)¹⁰ og bronchopulmonær dysplasi (en kronisk lungesygdom).¹¹

Jo mere brystmælk, dit barn får, jo lavere er risikoen for sygdomme.¹² Hver enkelt ekstra 10 ml om dagen pr. kilo af barnets vægt reducerer risikoen for blodforgiftning (sepsis) med 19 %.⁹ Risikoen for nekrotiserende enterokolitis (NEC), en potentielt dødelig mavesygdom, er også op til ti gange lavere hos for tidligt fødte spædbørn, som har fået brystmælk, end hos dem, der fik modermælkserstatning.¹³ Så hver eneste dråbe tæller!

Det vigtigste er, at for tidligt fødte spædbørn, der får deres mors brystmælk, har en tendens til i gennemsnit at blive udskrevet to uger tidligere end de børn, der får modermælkserstatning.¹⁴ De har tilmed næsten 6 % mindre sandsynlighed for at blive indlagt på hospitalet igen i løbet af det første år.¹⁵

Det er også bevist, at på lang sigt forbedrer brystmælk også den mentale og fysiske udvikling – undersøgelser viser, at spædbørn med lav fødselsvægt, som får brystmælk på neonatalafdelingen, har en fordel på helt op til fem IQ-point sammenlignet med dem, som ikke fik brystmælk¹⁵ – og de har en bedre hjertefunktion senere i livet.¹⁷

Kan jeg producere brystmælk, selvom mit barn er født for tidligt?

Ja – mødre er klar til at producere brystmælk allerede midtvejs i graviditeten. Når moderkagen er blevet udstødt efter dit barns fødsel, falder niveauet af graviditetshormonet progesteron, så dine bryster kan begynde at producere colostrum, som er den første brystmælk, du producerer. Normalt bliver en mors mælkeproduktion udløst af, at hendes nyfødte baby får fat på brystet og sutter og suger rytmisk, men hvis dit barn kommer for tidligt, kan det måske ikke i første omgang klare at blive ammet.

Du kan genskabe den følelse, der udløser mælkedannelsen, ved at stimulere din bryster og brystvorter med hænderne. Du kan også bruge en brystpumpe, som kan hjælpe dig med at opsamle den næringsrige colostrum, så du kan made din baby med den¹⁸ – se nedenfor for at få mere at vide om, hvad du kan gøre, hvis dit for tidligt fødte barn ikke kan ammes endnu.

Normalt vil en mors mælk "løbe til" omkring dag to til fire efter fødslen, men hvis du har født for tidligt, kan det sommetider blive forsinket. Men en undersøgelse, der blev gennemført for nylig, viste, at mødre, som pumpede inden for én time efter fødslen, oplevede, at brystmælken løb til på det forventede tidspunkt.¹⁹ Det er også en af grundene til, at det er så vigtigt at begynde at pumpe brystmælk ud så tidligt som muligt.

Hvordan kan jeg forberede mig, hvis jeg ved, at mit barn vil blive født for tidligt?

Besøg neonatalafdelingen for at se, hvordan der ser ud, og hvordan personalet tager sig af de for tidligt fødte børn. Det er også en god idé at finde ud af, hvordan brystmælk produceres og udpumpes, og at forstå, hvor vigtig brystmælken er, ikke kun som ernæring, men også som medicin til disse bittesmå børn.

Hvad gør jeg, hvis mit for tidligt fødte barn ikke kan klare at blive ammet?

Mange børn, der er født før uge 34, kæmper med at koordinere at skulle suge, synke og trække vejret. Indtil dit barn er klar til at blive ammet, vil sygeplejerskerne forsigtigt føre en slange ned i barnets mave, gennem enten munden eller næsen, så dit barn kan blive madet på den måde. Dit barn kan få alle sine måltider på den måde, indtil det er klar til at blive ammet direkte ved brystet.

Hvis dit barn er for svagt til at få fat i dit bryst og sutte, så det kan få noget at spise, kan du bruge hospitalets eller fødegangens brystpumpe, så den kan "være barnet". Når du stimulerer dine bryster med forskningsbaseret igangsætningsteknologi²⁰ – der efterligner et menneskebarns sugemønster – i de første timer efter fødslen²¹, hjælper du din krop med at igangsætte og opretholde din mælkeproduktion.

Du skal pumpe brystmælk ud lige så ofte, som en fuldbåren nyfødt normalt ville skulle ammes. Det betyder, at du skal pumpe ud hver anden til tredje time – med andre ord; minimum 8-12 gange i døgnet.

Nogle mødre kan måske give deres barn små mængder udpumpet brystmælk ved at anbringe mælken på barnets tunge med en sprøjte. Eller du kan gennemvæde en vatpind med brystmælk og holde den ind i dit barns mund.²² Det giver barnet mulighed for at smage din mælk – og det kan gøre det nemmere at overgå til fuldamning senere – og det lægger en hinde i barnets mund, der består af de immunfremmende, beskyttende komponenter i din mælk. Der er mange måder, du kan hjælpe på, så spørg sundhedspersonalet, hvad du kan gøre for dit barn. 

Spædbørn med meget lav fødselsvægt, ca. under 1,5 kg, har ofte brug for ekstra protein, kalk og fosfor, så man giver dem et berigelsesmiddel sammen med moderens mælk. I nogle lande findes der berigelse til modermælken, der er baseret på brystmælk, men i Japan udvindes midlet af komælk.

Har du tips til pumpning af brystmælk?

Hvis dit barn forventes at skulle blive på neonatalafdelingen et stykke tid, anbefaler spædbørnsspecialisterne at bruge en dobbelt brystpumpe til at pumpe brystmælk til barnet – jeg anbefaler altid Medela Symphony. Dobbeltpumpning giver dig ikke kun mulighed for at pumpe på kortere tid; det giver også i gennemsnit 18 % mere brystmælk, end når du pumper fra ét bryst ad gangen.²³

Jeg opfordrer også mødrene til at pumpe under så behagelige forhold som muligt. Der er bred enighed om, at det bedste tidspunkt at pumpe på er lige efter eller under længerevarende hud mod hud-kontakt med dit barn (se nedenfor for at få mere at vide om den såkaldte "kængurometode"), eller mens du sidder ved siden af barnets vugge og kan se på det, mens du pumper. Oxytocin, som er det hormon, der sætter gang i nedløbsrefleksen, frigives i din krop, når du ser på, rører ved, kan dufte og tænker på dit barn,²⁴ så personalet på neonatalafdelingen vil sørge for, at der er et hyggeligt og behageligt sted med en afslappet atmosfære, hvor du kan pumpe.

Hvordan bruges kængurometoden til for tidligt fødte spædbørn?

Kængurometoden indebærer, at forældrene holder den nyfødte tæt ind mod sig, typisk liggende hud mod hud på deres nøgne bryst, i længerevarende perioder. Det kan have utrolige fordele for dig, dit barn og din mælkeproduktion. Hud mod hud-kontakt bidrager til at berolige og regulere dit barns vejrtrækning og hjerteslag, udover at det holder barnet varmt og giver det mulighed for at sove og hvile sig tæt på dig eller din partner. Kængurometoden sammenkædes også med bedre helbred hos for tidligt fødte børn.²⁵ For mødrenes vedkommende sammenkædes det med større mængder udpumpet brystmælk²⁶ og længerevarende amning.²⁷ Hvis du giver dig tid til hud mod hud-kontakt i mindst 30-60 minutter inden madningen, får dit barn tid til at vågne op og føle sig sulten i stedet for, at du skal tilskynde barnet til at spise.

Hvad gør jeg, hvis personalet på neonatalafdelingen tilbyder modermælkserstatning?

Tøv ikke med at fortælle dem, at du ønsker at give dit barn brystmælk, ikke modermælkserstatning. Hvis du ikke har nok brystmælk til barnet endnu, kan du bede personalet om mere støtte til at øge din mælkeproduktion.

Det er helt normalt, at alle mødre med et barn på neonatalafdelingen føler sig bekymrede eller stressede. De følelser kan sommetider påvirke mælkeproduktionen, så det er meget vigtigt at bede om al den hjælp, du har brug for. Husk, at du har ret til at bede om hjælp. Sundhedspersonalet kan også sætte dig i kontakt med en eller flere personer, der kan hjælpe dig med amningen, for eksempel en ammerådgiver.

Hvad med mælkebanker til donormælk?

American Academy of Pediatrics har udtalt, at hvis brystmælk fra barnets egen mor ikke er tilgængelig på trods af omfattende støtte med amningen, så bør der anvendes pasteuriseret brystmælk fra en donor.²⁸ Certificerede mælkebanker har en høj standard for screening og for test af potentielle donorer, for pasteurisering og for test af mælken, før den anvendes på hospitalerne, for at minimere potentiel overførsel af infektioner.

Hvordan går jeg fra at pumpe brystmælk til direkte amning ved brystet?

Uanset dit barns svangerskabsalder gælder det, at hvis det er stabilt nok til at blive holdt hud mod hud, så vil du måske opleve, at det søger mod dit bryst. Det er fint, for så kan barnet øve sig i at få fat og sutte (det kaldes ikke-næringsgivende amning). Det er den perfekte måde for barnet at begynde at lære, hvordan det kan spise ved brystet, inden det er helt klar til at koordinere at suge, synke og trække vejret.

Børn elsker duften af brystmælk, så hvis du udpumper en lille smule på din brystvorte, før du lægger dit barn til brystet, kan det hjælpe det med at finde frem til brystvorten og få det til gerne at ville sutte. Måske lykkes det endda dit barn at få en lille smule mælk ud, når det får fat i brystvorten. Og lad være med at blive bekymret, hvis det virker, som om barnet ikke rigtig gør noget – det lærer noget hver gang. Hen ad vejen begynder dit barn måske at suge et par gange og fortsætter frem mod en fuld amning. Indtil da kan barnet blive madet med brystmælk gennem en sonde, mens du holder det tæt ind mod brystet. Det vil hjælpe barnet med at forbinde det at få fyldt maven med dit bryst og din mælk.

Ikke-næringsgivende amning kan påbegyndes, så snart du føler, at du har godt styr på kængurometoden, og så længe dit barn ikke har bradycardi (langsom hjerterytme) eller desaturation (lavt iltindhold i blodet). Dit barn kan overgå til at blive ammet, når det er i stand til det. Barnet opbygger gradvist styrke nok til at holde fast i brystet i længere tid og indtager gradvist mere og mere mælk.