Ammetips
Tid til at læse: 9 min.
Ved du ikke rigtigt, hvordan du opbygger og etablerer din mælkeproduktion? Har du brug for tips eller hjælp til amning, eller vil du bare gerne vide, hvad du kan forvente, så læs vores vejledning om amning i den første måned.
De første uger af amningen indebærer en stejl læringskurve, og hvis du af og til føler, at det er temmelig overvældende, så er du ikke den eneste. Selvom det er almindeligt at amme døgnet rundt, og det hjælper til med at opbygge din mælkeproduktion, så kan det godt være trættende. Så vær tålmodig, pas på dig selv, og vær forvisset om, at det bliver meget nemmere efter den første måned, efterhånden som din mælkeproduktion bliver etableret.
Din nyfødte har en lille mave, der vokser hurtigt, fra på størrelse med en abrikos i uge et til på størrelse med et stort hønseæg i uge to, for på perfekt vis at tilpasse sig din voksende mælkeproduktion 1,2. Når du giver dit barn mulighed for at tage, hvad det har brug for, når der er brug for det, vil det bidrage til, at barnet opnår sin fødselsvægt igen og bliver ved med at vokse.
"Du kan forvente at skulle amme hver anden til tredje time om dagen. Om natten får du måske længere intervaller, måske tre til fire timer, eller måske endda fem," fortæller Cathy Garbin, en internationalt anerkendt ammerådgiver. "Men husk, at hver dag er anderledes og unik, og det samme gælder hvert eneste barn. Nogle børn spiser hurtigt og er mætte efter bare 15 minutter, mens andre kan spise i op til en time. Lad være med at sammenligne dit ammemønster med andres – deres er sandsynligvis helt anderledes."
Under hver amning skal du lade dit barn tage så meget mælk, det vil have, fra det ene bryst. Derefter tilbyder du det andet, som barnet måske tager imod eller afviser. Når barnet er mæt, slipper det helt naturligt og virker afslappet og tilfreds – i så høj grad, at barnet måske falder i søvn. Næste gang tilbyder du det modsatte bryst først. Du kan bruge en app til at holde styr på, hvilken side, du ammer fra.
Den første måned er sædvanligvis den mest krævende, når det drejer sig om amningen. Men bare fordi dit barn ser ud til konstant at være sultent og spiser virkelig ofte – måske hver 45 minutter – så skal du ikke gå ud fra, at det skyldes, at du ikke har mælk nok.
Børn skal ammes ofte for at igangsætte og opbygge din mælkeproduktion i den første måned. Det lægger også fundamentet for en god mælkeproduktion fremover 3.
Glem ikke, at børn også gerne vil være i næsten konstant kontakt med deres mor – det skarpe lys og alle lydene i verden udenfor kan virke skræmmende det første stykke tid, og dit barn har brug for at være i kontakt med dig for at være rolig og føle sig tryg.
Sara, mor til tre og fra Storbritannien, er enig: "Gråd er ikke altid tegn på sult – sommetider ville mine børn bare gerne være hos mig eller lægges til brystet for tryghedens skyld. Brug en slynge. Få en vugge, der kan stå ved siden af din seng. Lad være med at se på uret. Tag et hvil, når du har mulighed for det. Rengøring er ligegyldigt. Få folk til at passe dig og hygge om dig. Ikke i tre dage – i mindst seks uger! Nyd at kramme og hygge, og stol altid på din krop."
Dit barn er alt for lille til en rutine, så glem alt om at følge en ammeplan – lad barnet føre an i stedet for.
"Du kan læse bøger om, hvordan du får et barn til at følge en tidsplan, men børn kan ikke læse bøgerne, og de forstår dem ikke," siger Cathy. "Hvert eneste barn er noget særligt. Nogle af dem passer måske ind i skemaer, andre gør ikke. De fleste finder frem til deres egen tidsplan med tiden."
Nogle mødre siger, at en fast rutine var det bedste for deres barn – men de børn var sikkert blandt den lille procentdel, som alligevel helt naturligt gerne vil have mad hver fjerde time! Voksne spiser og drikker generelt ikke de samme ting, på samme tid, hver eneste dag, så hvorfor skulle dit barn følge så streng en tidsplan?
I stedet bør du tilbyde dit barn brystet, når det viser tegn på at være sultent. Gråd er et af de sidste tegn, så hold øje med tidligere tegn, såsom at barnet slikker på læberne, åbner munden, suger på hænderne eller drejer hovedet med åben mund – det kaldes også at "søge" 4.
I begyndelsen af hver enkelt amning sutter dit sultne barn hurtigt på din brystvorte. Det udløser "nedløbsrefleksen", der skubber mælk gennem dine mælkekanaler 5.
"Stimulering af brystvorten får hjernen til at frigive hormonet oxytocin," forklarer Cathy. "Oxytocinen sendes gennem din krop og får de små muskler omkring de mælkeproducerende kirtler i brystet til at trække sig sammen. Det udvider også alle de kanaler, mælken strømmer igennem, så mælkeflowet begynder."
"Hvis du ikke oplever en nedløbsrefleks, løber mælken ikke frit. Det er en hormonel reaktion, og hvis du er stresset, kan det stoppe processen eller bevirke, at den ikke fungerer korrekt. Det er derfor, det er meget vigtigt at blive støttet og føle sig godt tilpas under amningen."
"Forskningen viser, at alle mødre har et mønster af nedløbsreflekser gennem en amning," fortsætter hun. "Oxytocin er et kortvirkende hormon, og det holder kun i kroppen i 30-40 sekunder. Din mælk løber, og dit barn drikker. Derefter opløses oxytocinen, du får endnu en nedløbsrefleks, og barnet drikker igen – og så videre. Det er derfor, børn stopper og hviler lidt hele vejen igennem en amning. Det er naturens måde at gøre det på."
Nedløbsrefleksen kan give en stærk strømmende eller prikkende fornemmelse i dine bryster, selvom undersøgelser påpeger, at 21 % af ammende mødre ikke mærker noget 5. Som Cathy forklarer: "Mange kvinder mærker den første nedløbsrefleks, men ikke de efterfølgende. Hvis du ikke mærker en nedløbsrefleks, skal du bare tage det roligt – hvis dit barn spiser godt, kan det være, at du bare ikke lægger mærke til det."
Fordi du ikke kan se, hvor meget mælk dit barn drikker under amningen, bliver du måske bekymret for, om barnet mon får nok. Prøv at stole på din krop og dit barn.
Når mælken begynder at løbe, bemærker du måske, at dit barn sænker sugerytmen. Nogle mødre kan tydeligt høre deres barn ivrigt synke mælken, mens andre ikke kan. Dit barn fortæller dig, når det har fået nok, så hold øje med signalerne. Mange børn kan have brug for at blive lagt til brystet en, to eller tre gange, før de er mætte 6.
"Når dit barn bliver godt mæt, kan du opleve, at det virker 'mælkeberuset' lige efter amningen. Barnet vil være afslappet og viser med kropssproget, at det er mæt," fortæller Cathy. "Husk, at indholdet af bleerne også er en god indikator for, om barnet får mælk nok. På det her stadie vil et barn, der bliver ammet, have fem eller flere våde bleer om dagen og mindst to med blød, gul afføring – sædvanligvis flere."
Hvis du udelukkende ammer barnet, vil afføringen fra en måned og fremefter se ud på omtrent samme måde hver dag (gul, med en lidt grynet konsistens, løs og vandig), indtil du begynder at indføre fast føde fra omkring de seks måneder. Dit barn har måske afføring hver dag, eller måske kun hver anden eller tredje dag. Nogle endda sjældnere end dét 7.
De fleste nyfødte taber i vægt de første par dage efter fødslen. Det er normalt og ikke noget, du bør være bekymret over. De fleste børn taber omkring 5-7 % af fødselsvægten, men nogle kan tabe helt op til 10 %. Men næsten alle børn er tilbage på fødselsvægten omkring dag 10-14. I de første 3-4 måneder er den forventede vægtforøgelse minimum 150 g om ugen i gennemsnit. Men husk, at børn kan have uger, hvor de vokser meget hurtigt, men også langsommere uger, så sundhedspersonalet holder mere øje med dit barns generelle velbefindende og den løbende vækst 7,8.
Hvis du er bekymret – eller hvis dit barn viser tegn på dehydrering, f.eks. mørkfarvet urin, ingen afføring i over 24 timer, en indsunken fontanelle (den bløde plet i barnets hoved), gulsot, sløvhed, slattenhed, manglende lyst til at spise (dvs. at der går 4-6 timer, uden barnet spiser) – så skal du søge lægehjælp hurtigt 7.
Når et barn gerne vil ammes meget hyppigt over et tidsrum på flere timer, kalder man det klyngespisning 6. Det kulminerer ofte om aftenen mellem 18:00 og 22:00, og det falder sammen med, at det er det tidspunkt, hvor mange børn er urolige og gerne vil holdes om. Mødre fortæller, at det som oftest forekommer to til ni uger efter fødslen. Det er en meget normal og helt almindelig adfærd for børn, som ellers er glade og tilfredse resten af dagen, spiser godt og tager på, og generelt er sunde 9.
Dit barn klyngespiser måske, fordi det oplever en spurt i udviklingen og derfor har brug for at føle sig tryg, beroliget og elsket. Måske oplever barnet, at det er svært at lukke ned på grund af al den stimulering, dets voksende hjerne modtager, eller måske føler barnet sig simpelthen bare overvældet af det hele 9. Små børn, som er overtrætte, kan have svært ved at falde til ro og har derfor brug for, at nogen hjælper dem. Og er der nogen bedre måde at blive beroliget på end at blive ammet? Det er ikke kun en kilde til mad, det giver også smertelindring og leverer en omgang lykkehormoner 10!
"Der var ingen, der havde fortalt mig om klyngespisning, og efter 10 dage var jeg ved at gå ud af mit gode skind og var overbevist om, at min mælkeproduktion overhovedet ikke dækkede mit barns behov," husker Camilla, mor til én og fra Australien. "Det var en forvirrende tid. Jeg fik at vide, at jeg skulle pumpe mælk ud og 'supplere op', indtil jeg ringede til organisationen Australian Breastfeeding Association. De forklarede, hvad det var, der skete, og at det ikke handlede om mælkeproduktionen."
Husk, at det kun er en midlertidig fase. Forsøg at gøre din egen aftensmad klar på et tidspunkt på dagen, hvor dit barn sover godt, så du bare skal varme maden og spise den hurtigt i den periode, hvor dit barn klyngespiser. Hvis du har støtte, kan du også få en pause ved at lade andre holde og vugge dit barn. Hvis du ikke har støtte og føler, at det alt sammen bliver for meget, og at du ikke kan klare det, så læg dit barn sikkert ned i vuggen, og giv dig selv tid til lige at falde til ro i et par minutter, før du tager barnet op igen.
Bed din partner, familie og venner om at hjælpe med de daglige opgaver, med måltiderne og eventuelle ældre børn. Hvis du har ressourcerne, kan du overveje at betale nogen for at hjælpe dig derhjemme. Forsøg at få så meget hvile som muligt, spis godt, og sørg for at holde væskebalancen ved lige.
"Min datter sov en masse om dagen, og derefter klyngespiste hun fra 23:00 til 05:00, hvilket var totalt udmattende," fortæller Janelle, mor til én og fra USA. "Min mand forsøgte at lette byrden for mig, så meget han kunne: Han gjorde rent, lavede mad til mig, klarede vasketøjet, skiftede ble, lod mig sove, når som helst det var muligt, og han forsikrede mig altid for, at vi gjorde det så godt, vi overhovedet kunne."
Hvis du er bekymret over, hvor intens amningen er, er det umagen værd at søge hjælp. "Tal med en ammerådgiver eller din sundhedsplejerske for at finde ud af, om der måske er et bagvedliggende problem," siger Cathy. "Lad være med at falde for fristelsen til at supplere med modermælkserstatning (medmindre din læge har anbefalet det), indtil du finder frem til den grundliggende årsag. Det kan være, at du ikke producerer mælk nok, men det kan også være, at dit barn ikke er i stand til at få mælken på effektiv vis."
Den tidlige fase er kort og noget helt specielt, og selvom det sommetider føles ubønhørligt hårdt, så bliver det nemmere! Ved udgangen af den første måned vil din brystmælkproduktion være veletableret, og dit barn bør være stærkere og bedre til at suge 2,3. Hvis der har været problemer med, at barnet ikke har fået fat, er de sandsynligvis løst nu, og din krop er blevet dygtigere til at producere mælk, så eventuel ømhed eller lækager bør være ved at forsvinde.
"De første 4-6 uger er de hårdeste, og derefter begynder det hele at falde til ro," fortæller Cathy. "Og når du når til tre måneder, bliver amningen virkelig nem – langt nemmere end at skulle rengøre og varme en flaske. Bare hold ud!"
Og jo længere, du bliver ved med at amme, jo mere får du glæde af fordelene – lige fra at spare de penge, modermælkserstatningen ville koste dig, til at du sover bedre 11-13, at dit barn får et bedre immunsystem 14 og at du selv opnår bedre beskyttelse mod visse former for kræft 15.
"Når du synes, at du umuligt kan fortsætte, så tag det amning for amning og dag for dag," siger Hannah, mor til én og fra Storbritannien. "Jeg var sikker på, at jeg aldrig ville klare at nå frem til 8 uger. Nu er vi næsten nået til 17 uger, og (tør jeg sige det) det er faktisk nemt."
Læs mere om det næste trin i din ammeperiodes udvikling i afsnittet Amning efter en måned: Det kan du forvente
1 Naveed M et al. An autopsy study of relationship between perinatal stomach capacity and birth weight. Indian J Gastroenterol.1992;11(4):156-158.
2 Neville MC et al. Studies in human lactation: milk volumes in lactating women during the onset of lactation and full lactation. Am J Clinl Nutr. 1988;48(6):1375-1386.
3 Kent JC et al. Principles for maintaining or increasing breast milk production. J Obstet, Gynecol, & Neonatal Nurs. 2012;41(1):114-121.
4 Australian Breastfeeding Association [Internet]. Feeding cues; 2017 Sep [cited 2018 Feb].
5 Kent JC et al. Response of breasts to different stimulation patterns of an electric breast pump. J Human Lact. 2003;19(2):179-186.
6) Kent JC et al. Volume and frequency of breastfeedings and fat content of breast milk throughout the day. Pediatrics. 2006;117(3):e387-395.
7 Lawrence RA, Lawrence RM. Breastfeeding: A guide for the medical profession; 2011. 1114 p.
8 World Health Organisation. [Internet]. Child growth standards; 2018 [cited 2018 Feb]
9 Australian Breastfeeding Association. [Internet]. Cluster feeding and fussing babies; Dec 2017 [cited 2018 Feb]
10 Moberg KU, Prime DK. Oxytocin effects in mothers and infants during breastfeeding. Infant. 2013;9(6):201-206.
11 U.S. Department of Health & Human Services [Internet]. Surgeon General Breastfeeding factsheet; 2011 Jan 20 [cited 2017 Feb]
12 Kendall-Tackett K et al. The effect of feeding method on sleep duration, maternal well-being, and postpartum depression. Clinical Lactation. 2011;1;2(2):22-26.
13 Brown A, Harries V. Infant sleep and night feeding patterns during later infancy: Association with breastfeeding frequency, daytime complementary food intake, and infant weight. Breast Med. 2015;10(5):246-252.
14 Hassiotou F et al. Maternal and infant infections stimulate a rapid leukocyte response in breastmilk. Clin Transl immunology. 2013;2(4).
15 Li DP et al. Breastfeeding and ovarian cancer risk: a systematic review and meta-analysis of 40 epidemiological studies. Asian Pac J Cancer Prev. 2014;15(12):4829-4837.
Artikler, der kan have interesse