Ammetips
Tid til at læse: 5 min.
Når du er nybagt mor, er det svært at vide, om det, du oplever i forbindelse med amningen, er helt normalt eller ej – så vi spurgte en ekspert, om der rent faktisk er noget, der er "normalt" i forhold til amning.
Dr. Jacqueline Kent og hendes team har brugt mange år på at forske i amning og er nået frem til, at det er forskelligt for hver eneste mor og barn.
Forskelligheden – der er utroligt vide rammer for, hvad der er "normalt". Vi var engang så vant til, at ifølge alle lærebøgerne så skulle et barn have mad mellem 8 og 12 gange om dagen og burde tage 150 g på om ugen. Men børn har sjovt nok ikke læst lærebøgerne – de gør, som det passer dem! Nogle børn vokser langsommere, og nogle vokser meget hurtigt.
Vores forskning i børn i alderen 1 til 6 måneder, der udelukkende blev ammet, viste, at de typisk blev ammet mellem 4-13 gange om dagen – og i mellem 12 minutter og tæt på en time for hver enkelt amning 1.
Vores undersøgelser viste, at de drikker helt ned til 54 ml og helt op til 234 ml mælk for hver amning 1.
Sommetider tror mødrene, at deres barn har fået en god omgang mad, men opdager til deres overraskelse, at barnet faktisk kun fik en meget lille mængde mælk. Andre gange kan barnet skiftevis tage fat og slippe brystet og kun suge i et par minutter, men alligevel nå at få 100 ml. Så selvom barnet er lidt utilfreds, er det ikke ensbetydende med, at det overordnet set får mindre mælk.
Alle børn er forskellige, men de tager alle sammen, hvad de har brug for. Nogle vil fungere helt fint på 500 ml om dagen, mens andre drikker helt op til 1.356 ml om dagen!
Og vidste du, at drenge i gennemsnit drikker 76 ml mere end piger hver dag? Så længe du har en tilstrækkelig mælkeproduktion, skal dit barn nok sætte sin egen dagsorden.
Jeg anbefaler mødre at tilbyde det andet bryst også, efter barnet er blevet ammet fra det første. Hvis barnet tager imod, er det fint; så vil det tydeligvis gerne have mere. Men hvis barnet afviser det, så skal du ikke være bekymret. Lad bare barnet bestemme selv – det ved godt selv, hvor fuld maven er. Vores forskning viser, at 30 % af børnene udelukkende spiser fra ét bryst, 13 % spiser altid fra begge, men de fleste (57 %) veksler lidt mellem de to 1.
Ifølge min erfaring føler mødre sig tit usikre og er bekymrede for, om de mon producerer mælk nok. Så spørg dig selv: Vokser mit barn, og tager det på? Er det aktivt? Har barnet en god hudtone? Producerer barnet nok våde bleer og snavsede bleer? Hvis alt det er på plads, så kan du være sikker på, at du har mælk nok, uanset om barnet drikker længe eller kun i kort tid.
Mødre har det med at tro, at efterhånden som barnet bliver ældre, så vil det få brug for at amme oftere og drikke større mængder hvert døgn. De bliver tit overraskede, når jeg fortæller dem, at hvis alting går, som det skal, så er der mellem uge 4 og uge 26 ingen ændringer i deres samlede mælkeproduktion 2.
I de første måneder vokser barnet meget hurtigt og har et højt stofskifte. Den mælk, barnet drikker, bruger det hovedsageligt på at vokse og opretholde stofskiftet.
Derefter sker der fra tredje til sjette måned det, at stofskiftet falder, og det samme gør vækstraten, så barnet klarer sig fint med samme mængde mælk. Det betyder, at dit barn ikke har brug for at øge mælkeindtaget, efterhånden som det bliver større. Rent faktisk begynder hver enkelt ammesession at blive kortere og mindre hyppig, og alligevel får barnet samme mængde mælk, fordi det suger mere effektivt.
De fleste børn vil gerne ammes om natten. Deres maver er ikke store nok til, at de kan klare sig igennem en hel nat uden at få mad, og brystmælk fordøjes meget hurtigt. Så selvfølgelig vågner de om natten og er sultne – og det vil sandsynligvis ske i minimum de første seks måneder. Det er helt normalt at amme om natten. Når du er vågen om natten for at amme dit barn, kan du være helt sikker på, at andre mødre med børn i samme alder over hele verden sandsynligvis er i gang med præcis det samme – og forhåbentlig vil det kun være i et par måneder 1.
De mest almindelige bekymringer handler om, hvorvidt barnet får godt nok fat og suger rigtigt, og om barnet er glad og tilfreds efter en amning. Det er helt almindeligt, at mødre også er bekymrede over smerter i brystvorterne. Det vigtigste er at finde en god ammestilling, og at barnet får godt fat helt fra begyndelsen, for ifølge det, man hører, så gør det en stor forskel i forhold til både overførsel af mælk og at mødrene føler sig godt tilpas.
Moderen bør nå op på fuld mælkeproduktion i løbet af to uger. Hvis et barn ikke er begyndt at tage på igen fem eller seks dage efter fødslen, bør alarmklokkerne ringe. Forældrene bør gå til lægen, og sundhedspersonalet skal sikre sig, at der bliver produceret mælk, og at sammensætningen af den ændrer sig fra colostrum frem mod moden mælk.
Sørg for at have hud mod hud-kontakt med dit barn så hurtigt som muligt efter fødslen. Forsøg at amme inden for en time, hvis du kan, eller prøv i det mindste at opmuntre barnet til at tage fat. Få hjælp til ammestillingen, og få kontrolleret, at barnet griber rigtigt fat, og sørg for at justere så hurtigt som muligt, så du forhindrer, at der opstår skader på brystvorterne.
Det er en god ide at amme ofte. Nybagte mødre kan ikke altid aflæse deres nyfødtes små tegn og lyde. Men sørg for at amme, når barnet giver tegn til det, frem for med regelmæssige, faste intervaller. Tilbyd brystet, så snart der er tegn på sult – børn suger sædvanligvis bedre, hvis de er rolige. Hvis dit barn græder, kan det være sværere for det at få fat. Hvis du er i tvivl, så tilbyd brystet. Dit barn fortæller dig hurtigt, om det vil have det eller ej.
1 Kent JC et al. Volume and frequency of breastfeedings and fat content of breast milk throughout the day. Pediatrics. 2006;117(3):e387-395.
2 Kent JC et al. Longitudinal changes in breastfeeding patterns from 1 to 6 months of lactation. Breastfeeding Medicine. 2013;8(4):401-407.
Artikler, der kan have interesse