Opbevaring af brystmælk

Klargøring til opbevaring

Brystmælk bevarer de fleste immunologiske egenskaber i beholdere af glas eller hård plast, der ikke indeholder polyethylen. Desuden anvendes beholdere med bisphenol A (BPA) ikke længere til brystmælksflasker, på grund af dets bivirkninger. Da der kan opstå problemer med glas, der går i stykker, opbevares mælken bedst i beholdere af hård plast af fødevarekvalitet, som er fremstillet uden BPA og har lækagetætte låg. Rene, aseptiske eller sterile beholdere kan også accepteres.

Vejledning til opbevaring af nyudpumpet brystmælk (til raske fuldbårne spædbørn)

*Retningslinjer for udpumpning af mælk under meget rene forhold:

Før pumpning af brystmælk skal moderen vaske hænder med vand og sæbe eller et spritbaseret hånddesinfektionsmiddel. Pumpedele, flasker og pumpeområdet skal være rent. Det er ikke nødvendigt at vaske bryst og brystvorter før pumpning.

Det anbefales at anvende et køleskab til medicinsk brug med ensartet temperatur og konstant temperaturovervågning.

Bemærk: Disse retningslinjer for opbevaring og optøning af brystmælk er generelle anbefalinger. Nationale og interne retningslinjer og standarder på hospitalet kan være anderledes.

Retningslinjer for opbevaring

Det er sikkert at opbevare mælk ved stuetemperatur i et kort tidsrum. Selvom der er forskel på studierne med hensyn til det præcise, anbefalede tidsrum, er varmere temperaturer generelt forbundet med højere bakterietællinger i udpumpet mælk. I et nøglestudie blev det påvist, at bakterievæksten, (som hovedsagelig begrænsede sig til ikke-patogene bakterier), var minimal ved 15 °C og forblev lav ved 25 °C i de første fire til otte timer. Derefter steg bakterievæksten hurtigt efter fire timers opbevaring ved 38 °C. Forfatterne konkluderede, at mælken var sikker ved 15 °C i 24 timer og ved 25 °C i fire timer. Det vil sige, at det er sikkert at opbevare udpumpet brystmælk i cirka fire timer ved temperaturer på op til 26 °C. Ved lavere temperaturer er opbevaring i op til seks timer også rimeligt i rene miljøer.

Opbevaring i køleskab ved cirka 4 °C bevarer brystmælkens integritet i længere tid, end hvis den står ved stuetemperatur. Opbevaring i køleskab har vist sig at hæmme væksten af gram-positive bakterier i op til tre dage.

Nedfrysning af brystmælk ved -20 °C i op til tre måneder er blevet anbefalet som det optimale. Ved tre måneder bevares A-, E- og B-vitamin, totalprotein, fedt, enzymer, laktose, zink, immunoglobuliner, lysozym og laktoferrin, om end der kan være et tab af C-vitamin efter en måned. Bakterievækst er ikke et væsentligt problem indtil seks uger. Den antibakterielle kapacitet er dog generelt mindre end i frisk mælk på grund af tab af levende celler såsom fagocytter. Op til 9 måneder i dybfryser ved < -20 °C betragtes som acceptabelt, om end der kan ske ændringer i smag og lugt ved -80 °C, da lipase fortsætter med at nedbryde fedt til fedtsyrer.

Efter nedfrysning kan mælken optøs i køleskab eller ved at anvende en beholder med varmt vand eller holde den under rindende varmt vand. Opvarmning af brystmælk i meget varmt vand, i mikrobølgeovn eller på komfur bør undgås, da høje opvarmningstemperaturer kan nedsætte mælkens antibakterielle og andre biologisk aktive egenskaber. Optøningen er gennemført, når den frosne mælk er blevet flydende, stadig er kold og stadig indeholder nogle iskrystaller. Tilstedeværelse af iskrystaller er et synligt tegn på, at mælken ikke er blevet tøet op ud over et vist punkt. Optøet mælk bør derefter opbevares i køleskab indtil umiddelbart før brug, og for at undgå bakterievækst bør den derefter ikke stå ved rumtemperatur i mere end nogle få timer. Genfrysning af mælk efter optøning i køleskab har vist sig at være sikkert med hensyn til bakterieindhold. Det er dog blevet fremført, at mælk, der er blevet tøet helt op til rumtemperatur, ikke bør genfryses.