Overgang til madning ved brystet

Overgang til amning

Tid til at læse: 4 min.

Hvis spædbørn på neonatalafdelingen får mulighed for at få stimuli under ikke-næringsgivende sutning ved brystet, hjælper det dem med overgangen fra enteral madning til amning. Effektiv overførsel af mælk under amning er det ultimative mål for mælkeproduktionsinterventioner, så der skal fastsættes metoder til at måle overførsel af mælk for at sikre, at dette opnås.

Hvad er overgangen til amning?

Overgangen til amning defineres som at gå fra enteral madning til effektiv mælkeoverførsel direkte fra brystet.

Mange spædbørn på neonatalafdelingen kan ikke ammes direkte ved fødslen på grund af gestationsalder, umodenhed, tilknyttede neonatale sygdomme og medicinske tilstande.

Overgangen fra enteral madning starter tidligt med hud mod hud-pleje hos moderen og giver spædbarnet mulighed for^1-3

Ikke-næringsgivende sutning (NNS)
Orale sensoriske stimuli ved brystet
Progression mod næringsgivende sutning (NS)
Gradvis indlæring af sugedynamikken ved amning

Hvorfor er overgangen til amning vigtig?

Positive oplevelser med amning på neonatalafdelingen er afgørende for den fortsatte amning efter udskrivelsen.⁴

For tidligt fødte spædbørn, som har fået deres første orale madning direkte ved brystet, har længere madninger med brystmælk, mens de er på neonatalafdelingen.⁵

NNS ved brystet forbedrer overgangen til amning til ernæringsmæssige formål og er forbundet med længere ammevarighed.² Overvågning af perioder ved brystet (NNS og NS) samt mængder af overført mælk giver mulighed for

mødrene observerer deres spædbarns tegn på sult og påbegynder madning ved brystet
nøjagtig evaluering af mælkeoverførslen ved hjælp af testvejning før og efter amning.^6,7

Disse praksisser understøtter overgangen til fuldamning.

Sådan optimeres overgang til amning

Effektiv igangsætning og sporing af moderens mælkeproduktion for at vurdere opnåelse af volumen (daglige mængder ≥ 500 ml/dag)

Understøttelse af regelmæssig NNS og overgangen til NS så hurtigt, som det fysiologisk er passende
Dokumentation af NNS- og NS-hændelser som standardpraksis
Understøttelse af hud mod hud-pleje med moderen i > 1 time hver gang
Bakke op om testvejning som en godkendt måde at måle mælkeoverførslen under madning ved brystet for at:
- Registrere den faktiske mælkemængde, der indtages under amning
- Tilpasse tilskud i forhold til mælkeindtag
- Understøtte neonatalspædbarnet til overgang til fuldamning før udskrivelse
- Give selvtillid og ro til mødre, så de kan føle sig trygge ved at amme og opfylde deres spædbarns ernæringsmæssige behov
- Muliggøre individuel planlægning efter udskrivelse for at støtte mødre, der kan have brug for at fortsætte med at pumpe for at opretholde mælkeproduktionen.

Sådan overvåges overgang til amning

Indsaml data om hyppigheden af ikke-næringsgivende sutning og kvaliteten af næringsgivende sutning (overført mælkemængde).

Udfør månedlig overvågning og evaluering af data for at måle

Procentdelen af spædbørn, der får deres første orale madning ved brystet.
Procentdel af madninger ved brystet, hvor mælkeoverførslen valideres ved testvejning.
Procentdelen af spædbørn, som ammes ≥ en gang om dagen i 7 dage før udskrivelse og ≥ 6 gange om dagen i 48 timer før udskrivelse.

Gennemgå journalerne hver måned for at vurdere fremskridt samt identificere og håndtere udfordringer for at forbedre overgangen til amning

Kildehenvisninger

1. Meier PP et al. Evidence-based methods that promote human milk feeding of preterm infants: An expert review. Clin Perinatol. 2017; 44(1):1–22.

2. Narayanan I et al. Sucking on the 'emptied' breast: non-nutritive sucking with a difference. Arch Dis Child. 1991; 66(2):241–244.

3. Spatz DL. Innovations in the provision of human milk and breastfeeding for infants requiring intensive care. J Obstet Gynecol Neonatal Nurs. 2012; 41(1):138–143.

4. Briere C-E et al. Direct-breastfeeding in the neonatal intensive care unit and breastfeeding duration for premature infants. Appl Nurs Res. 2016; 32:47–51.

5. Pineda R. Direct breast-feeding in the neonatal intensive care unit: is it important? J Perinatol. 2011; 31(8):540–545.

6. Haase B et al. The development of an accurate test weighing technique for preterm and high-risk hospitalized infants. Breastfeed Med. 2009; 4(3):151–156.

7. Hurst NM et al. Mothers performing in-home measurement of milk intake during breastfeeding of their preterm infants: maternal reactions and feeding outcomes. J Hum Lact. 2004; 20(2):178–187.