Overgang til madning ved brystet

Hud-mod-hud-pleje

Tid til at læse: 4 min.

Hud mod hud-pleje er en intervention, der giver mødre mulighed for at pumpe og give deres spædbørn deres egen mælk, og det støtter overgangen til amning ved at tilbyde adgang til og tidlige muligheder for ikke-næringsgivende og næringsgivende sutning ved brystet.

Hvad er hud mod hud-pleje?

Hud mod hud-pleje (også kendt som kængurupleje eller kængurometoden) er en velkendt praksis med at lade det afklædte spædbarn ligge mellem moderens bryster og under hendes tøj.¹

Hud mod hud-pleje anbefales til alle spædbørn globalt.²

Hud mod hud-pleje kan, når det er muligt, foregå døgnet rundt uden pauser. Periodisk hud mod hud-pleje (vekslende perioder mellem en neonatal kuvøse og mindst én time med en forælder) flere gange om dagen anbefales for at give terapeutiske fordele og gøre det muligt for spædbarnet at stabilisere og regulere de vigtigste fysiologiske og adfærdsmæssige funktioner efter overflytning.³

Spædbørn på neonatalafdelinger kan påbegynde hud mod hud-pleje, så snart spædbarnet er fysiologisk stabilt efter fødslen; Dette gælder for spædbørn med ekstremt lav fødselsvægt og spædbørn i respirator.^1,2,4

Hvorfor er hud mod hud-pleje vigtigt?

Hud mod hud-pleje understøtter en betydelig reduktion i spædbørnsmortalitet og -morbiditet globalt.³

Regelmæssig hud mod hud-pleje giver mødrene mulighed for at

Pumpe og give egen mælk til deres spædbørn, hvilket resulterer i betydeligt længere varighed af amning og fuldamning ^5-7 samt tidligere udskrivelse fra hospitalet.⁸
Pumpe mælk under eller efter hud mod hud-pleje, hvilket yderligere øger de udpumpede mælkemængder.⁵

Regelmæssig hud mod hud-pleje støtter spædbarnet på neonatalafdelingen i overgangen fra enteral til oral madning gennem

Adgang til og tidlige muligheder for ikke-næringsgivende sutning (NNS) og næringsgivende sutning (NS) ved brystet.
Tidlige sensoriske stimuli gør det muligt for spædbørn at røre ved, lugte til og smage deres mors mælk ⁹
Oxytocinstimuli ¹⁰ (afgørende for nedløb af mælk ¹¹) for at støtte tilknytning og opbygning af relationer, især i et udfordrende neonatalmiljø.¹²

Sådan implementeres hud mod hud-pleje

Ordinér hud mod hud-pleje til alle fysiologisk og adfærdsmæssigt stabile spædbørn
Anbefal uafbrudt hud mod hud-pleje i mindst en time
Bed forældrene om at bære tøj, der støtter hud mod hud-pleje hos spædbarnet
Tilskynd og støt moderen til at pumpe brystmælk ud, mens hun har hud mod hud-pleje med spædbarnet eller umiddelbart efter.
Gør det muligt for moderen at tilbyde brystet til NNS, mens hun har hud mod hud-pleje (nyligt udpumpet bryst).
Dokumentér al hud mod hud-pleje med angivelse af hyppighed, varighed og årsager til, at praksis ikke blev udført, i logbogen for støttende ammepraksis (BFSP)
Muliggør et neonatalmiljø, der støtter forældre i at deltage i udvidet hud mod hud-pleje ved hvert forældrebesøg ved hjælp af behagelig siddeplads, omgivelser og besøgsadgang.

Sådan overvåges hud mod hud-pleje

Indsaml data om hyppighed og varighed af hud mod hud-pleje

Gennemgå data hver måned for at måle:

• Procentdelen af spædbørn, der har hud mod hud-pleje mindst en gang om dagen.

• Daglig hyppighed og varighed af hud mod hud-pleje.

• Årsager til, at hud mod hud-plejen er suboptimal.

Gennemgå journalerne hver måned for at undersøge fremskridt, identificere udfordringer og implementere interventioner, der forbedrer praksis for hud mod hud-pleje og støtter mælkeproduktion.

Kildehenvisninger

1. Nyqvist KH et al. Towards universal Kangaroo Mother Care: recommendations and report from the First European conference and Seventh International Workshop on Kangaroo Mother Care. Acta Paediatr. 2010; 99(6):820–826.

2. World Health Organization (WHO). Kangaroo mother care to reduce morbidity and mortality in low-birth-weight infants. 2020.

3. Nyqvist KH et al. State of the art and recommendations. Kangaroo mother care: application in a high-tech environment. Acta Paediatr. 2010; 99(6):812–819.

4. Ludington-Hoe SM et al. Safe criteria and procedure for kangaroo care with intubated preterm infants. J Obstet Gynecol Neonatal Nurs. 2003; 32(5):579–588.

5. Acuña-Muga J et al. Volume of milk obtained in relation to location and circumstances of expression in mothers of very low birth weight infants. J Hum Lact. 2014; 30(1):41–46.

6. Nyqvist KH et al. Expansion of the baby-friendly hospital initiative ten steps to successful breastfeeding into neonatal intensive care: expert group recommendations. J Hum Lact. 2013; 29(3):300–309.

7. Baley J. Skin-to-skin care for term and preterm infants in the neonatal ICU. Pediatrics. 2015; 136(3):596–599.

8. Assad M et al. Decreased cost and improved feeding tolerance in VLBW infants fed an exclusive human milk diet. J Perinatol. 2016; 36(3):216–220.

9. Spatz DL. Ten steps for promoting and protecting breastfeeding for vulnerable infants. J Perinat Neonatal Nurs. 2004; 18(4):385–396.

10. Uvnäs-Moberg K. Neuroendocrinology of the mother-child interaction. Trends Endocrinol Metab. 1996; 7(4):126–131.

11. Prime DK. Dynamics of milk flow and milk ejection during breast expression in women [PhD Thesis]: The University of Western Australia; 2010.

12. Flacking R et al. Closeness and separation in neonatal intensive care. Acta Paediatr. 2012; 101(10):1032–1037.