Ammefrekvenser

Hvad er ammefrekvenser på neonatalafdelinger?

Ammefrekvenser på neonatalafdelinger er målinger af mængden af amning/madning med brystmælk (fuld, delvis eller ingen amning) af spædbørn på neonatalafdelinger på specifikke tidspunkter:

Udskrivelse til hjemmet
2 og 4 uger efter udskrivelsen
3 og 6 måneders korrigeret gestationsalder

Registrering af ammefrekvenser (mængde og andel) giver kvalitative data inden opnåelse af hele måltider ved brystet. Det er vigtigt at registrere både ammefrekvenser og mængden og andelen af måltider, som er egen mors mælk (EMM). Dette giver kvalitative data om timingen af madning med EMM og ammevarigheder under hele spædbarnets ophold på neonatalafdelingen og efter udskrivelse til hjemmet for at måle indvirkningen af høje doser af og langvarig eksponering for EMM på risikoen for neonatale komorbiditeter.¹

Hvorfor er ammefrekvenser på neonatalafdelingen vigtige?

Globale ammefrekvenser for raske, fuldbårne spædbørn indsamles ved fødslen og i 6-måneders alderen.²

For at vurdere national og regional sammenligning og beskrive tendenser over tid
For at målrette indsatsen mod udsatte populationer og implementere interventioner for at ændre praksis
For at evaluere og overvåge fremskridt og indvirkning af interventioner

Standardiserede ammefrekvenser indsamles ikke rutinemæssigt for mor-barn-dyader på neonatalafdelinger ved udskrivelse til hjemmet. Vermont Oxford Network-databasen (VON) indsamler målinger vedrørende alle madninger med brystmælk i de sidste 24 timer inden udskrivelse, men disse data indsamles ikke globalt og differentierer ikke mellem brug af EMM og DBM.

Ammefrekvenser på neonatalafdelingen er vigtige for at give et mere tydeligt billede af, hvor mange spædbørn på neonatalafdelingen der får EMM i de mængder, de har behov for.

Kvalitetsforbedringsinterventioner i bedste praksis for mælkeproduktion, der måler ammefrekvenser, udgør en ramme for neonatalafdelingen og barselsplejepersoner til at optimere spædbarnets sundhed på sigt og til at støtte mødre med muligheder for at fortsætte amningen udover perioden på neonatalafdelingen.^3,4

Sådan optimeres ammefrekvenser på neonatalafdelinger

Fortsat indsamling af neonatalafdelingsspecifikke kvantitative data efter udskrivelse giver sundhedspersonalet mulighed for at fokusere på EMM:

Lave frekvenser af fuldamning/EMM ved udskrivelse og på senere tidspunkter kan være tegn på suboptimal ammepleje under hospitalsopholdet,² og støtte arbejdsgruppen i at drøfte områder, der kan forbedres, og implementere praksisændringer.⁵

yde løbende proaktiv støtte til mælkeproduktion⁵
revidere hospitalsinterventionerne for at støtte mødre på neonatalafdelinger i at:
- igangsætte, opbygge og opretholde mælkeproduktionen effektivt
- sætte spædbørn på neonatalafdelingen i stand til at overgå til madning ved brystet.

Lave frekvenser af fuldamning/EMM ved udskrivelse og på senere tidspunkter kan være tegn på suboptimal ammepleje under hospitalsopholdet,² og støt arbejdsgruppen i at drøfte områder, der kan forbedres, og implementere praksisændringer.⁵

Sådan overvåges ammefrekvenser på neonatalafdelinger

Indsaml og gennemgå data (fra neonatalafdelingens patientjournaler og med opfølgende opkald til forældre/ambulante vurderinger) for at måle

Procentdelen af spædbørn, som fuldammes og/eller mades med EMM ved
- udskrivelse af spædbarnet fra neonatalafdelingen
- 2 og 4 uger efter udskrivelsen
- 3 og 6 måneders korrigeret gestationsalder
Procentdelen af spædbørn, som ammes delvist eller ikke ammes og/eller mades med EMM på hvert tidspunkt
- udskrivelse af spædbarnet fra neonatalafdelingen
- 2 og 4 uger efter udskrivelsen
- 3 og 6 måneders korrigeret gestationsalder