Effektiv igangsætning
Tid til at læse: 3 min.
Tidlig pumpning er en evidensbaseret intervention for at opnå effektiv igangsætning af mælkeproduktionen. Når spædbarnet ikke kan die effektivt, har pumpning inden for 3 timer efter fødslen vist sig at have en betydelig indvirkning på den fremtidige mælkeproduktion, spædbarnets madning og de efterfølgende sundhedsresultater.
Tiden mellem fødslen og moderens første pumpeforløb. For raske fuldbårne spædbørn, hvor fødslen har været normal, bør den første amning finde sted inden for den første time.1
Her er der fokus på tidlig pumpning, som defineres som inden for 3 timer efter fødslen.2-4
Tidlig bryststimulering (amning eller pumpning ) efter fødslen har stor betydning for den fremtidige mælkeproduktion og efterfølgende madningsresultater.2,3,5
Undersøgelser fremhæver, at mødre på neonatalafdelinger, der påbegynder pumpning inden for 3 timer efter fødslen, i signifikant grad:
reducerer tiden til sekretorisk aktivering (mælken løber til)6
har større daglige og kumulative mælkemængder over tid2,3
Under fødselsforberedelsen skal du identificere og give kvinder med kendte risikofaktorer oplysninger om vigtigheden af at komme tidligt i gang, dvs. inden for 3 timer efter fødslen
Hjælp mødre, hvis spædbørn ikke kan die i den første time, eller som ikke kan få ordentligt fat og derfor ikke kan ammes effektivt, med at begynde pumpning højst 3 timer efter fødslen
Sørg for, at tidlig pumpning starter på fødestuen, opvågningsstuen
Start med en dobbeltpumpe af hospitalskvalitet med forskningsbaseret igangsætningsteknologi7,8
Iværksæt strategier til at identificere en forsinkelse i tiden til første pumpning på mere end 3 timer
Støt sammenhængende amningspraksis på barsels- og neonatalafdelinger, så pumpningen kan påbegyndes inden for 3 timer efter fødslen
Spor og dokumentér tidspunktet for første pumpning i en pumpelog
Spor og dokumentér årsagerne til forsinket første pumpning i moderens patientjournal
Indsaml data om første pumpning efter fødslen med et dataindsamlingsværktøj
1 WHO, UNICEF. Global strategy for infant and young child feeding. Geneva: World Health Organization; 2003. 1-30 p.
2. Spatz DL et al. Pump early, pump often: A continuous quality improvement project. J Perinat Educ. 2015; 24(3):160–170.
3. Meier PP et al. Evidence-based methods that promote human milk feeding of preterm infants: An expert review. Clin Perinatol. 2017; 44(1):1–22.
4. UNICEF, WHO. Protecting, promoting and supporting breastfeeding: The baby-friendly hospital initiative for small, sick and preterm newborns. Genf, New York: WHO; UNICEF; 2020. 42 p.
5. Parker LA. Optimizing Mother's Own Milk Production in Mothers Delivering Critically Ill Infants. J Perinat Neonatal Nurs. 2020; 34(1):13–15.
6. Parker LA et al. Association of timing of initiation of breastmilk expression on milk volume and timing of lactogenesis stage II among mothers of very low-birth-weight infants. Breastfeed Med. 2015; 10(2):84–91.
7. Meier PP et al. Which breast pump for which mother: An evidencebased approach to individualizing breast pump technology. J Perinatol. 2016; 36(7):493–499.
8. Prime DK et al. Simultaneous breast expression in breastfeeding women is more efficacious than sequential breast expression. Breastfeed Med. 2012; 7(6):442–447.