Effektiv igangsætning
Tid til at læse: 3 min.
Når spædbarnet ikke kan ammes, er stimulering af moderens bryst ved hyppig pumpning af mælk en evidensbaseret intervention, som hjælper moderen med at igangsætte og opbygge tilstrækkelige mælkemængder på lang sigt.
Pumpning mindst 8 gange eller derover på 24 timer, inklusive en pumpning om natten.
Hvis spædbarnet ikke kan ammes, er moderen nødt til at stimulere brystet og pumpe mælk ud hyppigt for at igangsætte, opbygge og vedligeholde mælkemængder.1
I de første dage efter fødslen styrker hyppig stimulering af brystet gennem sutning eller vakuum2,3 hormonkoncentrationerne og understøtter lukning af cellulære overgange mellem laktocytterne og overgangen til sekretorisk aktivering efter 72 timer (kaldet at mælken løber til).4,5
I det kritiske vindue på de første 14 dage sker der det, at når brystmælken tømmes ud hyppigt (8 gange eller derover på 24 timer), så programmeres de celler, der danner brystmælk, til at igangsætte, opbygge og etablere de nødvendige mælkemængder til spædbarnets behov på sigt.4
Pumpeskemaer skal efterligne mønsteret hos et sundt spædbarn, der er født til termin, og dermed skal pumpeforløbene finde sted 8-12 gange i døgnet.6
Giv støtte til mødre med behov for brystpumpe, efter at de er udskrevet til hjemmet11
Indsaml data om hyppig pumpning med et dataindsamlingsværktøj
Gennemgå pumpelogbøgerne, og indsaml data om hyppighed dagligt
Revider data hver måned for at måle den gennemsnitlige daglige hyppighed af pumpning i de første 14 dage efter fødslen
Identificér hospitalsrutiner, hvor mødre muligvis ikke opnår hyppig pumpning
Identificér bidragende faktorer såsom tilgængeligheden af pumper til hjemmebrug:, tid osv., som reducerer pumpehyppighed
Fortæl regelmæssigt alle afdelinger om resultater og anbefalinger for at forbedre og opretholde bedste praksis
1. Spatz DL et al. Pump early, pump often: A continuous quality improvement project. J Perinat Educ. 2015; 24(3):160–170.
2. Lussier MM et al. Daily breastmilk volume in mothers of very low birth weight neonates: a repeated-measures randomized trial of hand expression versus electric breast pump expression. Breastfeed Med. 2015; 10(6):312–317.
3. Meier PP et al. Supporting breastfeeding in the Neonatal Intensive Care Unit: Rush Mother's Milk Club as a case study of evidence-based care. Pediatr Clin North Am. 2013; 60(1):209–226.
4. Neville MC, Morton J. Physiology and endocrine changes underlying human lactogenesis II. J Nutr. 2001; 131(11):3005S-3008S.
5. Hoban R et al. Human Milk Biomarkers of Secretory Activation in Breast Pump-Dependent Mothers of Premature Infants. Breastfeeding Medicine. 2018; 13(5):352–360.
6. Spatz DL. Ten steps for promoting and protecting breastfeeding for vulnerable infants. J Perinat Neonatal Nurs. 2004; 18(4):385–396.
7. UNICEF, WHO. Protecting, promoting and supporting breastfeeding: The baby-friendly hospital initiative for small, sick and preterm newborns. Geneva, New York: WHO; UNICEF; 2020. 42 p.
8. Prime DK et al. Simultaneous breast expression in breastfeeding women is more efficacious than sequential breast expression. Breastfeed Med. 2012; 7(6):442–447.
9. Sakalidis VS et al. Breast shield design impacts milk removal dynamics during pumping: A randomised controlled non-inferiority trial. Acta Obstet Gynecol Scand. 2020; 99(11):1561-1567.
10. Takako H et al. Improving Human Milk and Breastfeeding Rates in a Perinatal Hospital in Japan: A Quality Improvement Project. Breastfeed Med. 2020; 15(8):538–545.
11. Bower K et al. "I Had One Job and That Was To Make Milk". J Hum Lact. 2017; 33(1):188–194.
Artikler, der kan have interesse