Risikofaktorer, som kan påvirke igangsætning af amningen

Sekretorisk aktivering

Mælken løber normalt til mellem 24 og 72 timer efter fødslen. Dette sætter gang i (starter) en øgning til større mælkemængder.

Forsinket sekretorisk aktivering 

Dette defineres som let eller ingen følelse fra moderens side af, at brystet er fuldt eller lækker > 72 timer efter fødslen.¹

Kvinder, der oplever forsinket sekretorisk aktivering, har 60 % større sandsynlighed for at holde op med at amme efter 4 uger. ²

Der er visse betingelser eller omstændigheder, som giver mødre risiko for forsinket sekretorisk aktivering.

Der bør screenes for disse risikofaktorer før og efter fødslen, da de kan have en negativ virkning på amningen og den overordnede mælkeproduktion.

Mange af disse risikofaktorer kan vurderes inden fødslen:  

• Maternel overvægt^{3, 5}
• Diabetes ^{1, 6}
• Brystreducerende operation ^7
• Førstegangsfødende mødre ^{1, 6, 8}
• Igangsætning af fødslen – Sammenlignet med mødre, som går i fødsel spontant, har mødre, som bliver sat i gang, større sandsynlighed for at få kejsersnit, epidural, episiotomi og blødning efter fødslen.^{8, 9}
• Planlagt kejsersnit ¹⁰

Nogle risikofaktorer ses efter fødslen: 

• Uplanlagt/akut kejsersnit ¹¹
• Stressfyldt eller længerevarende vearbejde og fødsel. Psykologisk betinget stress/smerter ^{9, 12-14}
• Blødning efter fødslen (PPH) ^{1, 15}
• Præmature eller senpræmature spædbørn ^{1, 16}
• Adskillelse af mor og barn ^{1, 17}
• Forsinket første ammeepisode ¹⁸
• Amning (eller pumpning) < 8 gange på 24 timer ^{19, 20}

Det er afgørende at gribe ind i tide for at minimere virkningen af disse forhold på den fremtidige mælkeproduktion. 

En standardiseret mælkeproduktionsprotokol for mødre i risikogruppen, som omfatter: 

• Identifikation af mødre i risikogruppen under graviditeten
• Bedste praksis med effektiv tidlig støtte til mælkeproduktionen for identificerede kvinder med risikofaktorer

Oplysning til gravide kvinder og deres familier om: 

• Mælkeproduktionens forskellige faser
• Mælkeproduktionsprocessen
• Risikofaktorer forbundet med forsinket sekretorisk aktivering
• Bedste praksis for at sikre tilstrækkelige mælkemængder

Vurdering af mælkeproduktion under graviditeten bør tilbydes til alle kvinder: 

• Eventuelle risikofaktorer bør dokumenteres og kommunikeres i moderens journal
• Gravide kvinder bør oplyses, og kvindens situation bør drøftes med hende

Uddan hospitalspersonalet om: 

• Mælkeproduktionens forskellige faser
• Mælkeproduktionsprocessen
• Risikofaktorer forbundet med forsinket sekretorisk aktivering
• Bedste praksis for at sikre tilstrækkelige mælkemængder, som en del af mælkeproduktionsprotokollen for mødre i risikogruppen

Igangsætning af mælkeproduktionen:

• Sæt fokus på tidlig, hyppig og optimal bryststimulering
• Undgå forsinkelser af igangsætningen
• Pumper til hospitalsbrug, som efterligner spædbarnet, har vist sig at hjælpe mødre med risikofaktorer med at opnå tilstrækkelige mælkemængder ved forekomst af forsinket sekretorisk aktivering ^21-24

Få mere at vide om at beskytte mælkeproduktionen for mødre med risikofaktorer.

Konklusion 

Rettidig og korrekt klinisk intervention giver en mor den bedste mulighed for at nå sine ammemål.

For nogle mødre med risikofaktorer kan maksimering af bryststimulering og fuldstændig tømning ved hjælp af pumpning og håndudmalkning, sammen med amningen være nødvendigt for at sætte dem i stand til at nå tilstrækkelige mængder af brystmælk. ¹

Hvis man vælger at se tiden an, kan det føre til endnu tidligere problemer med amningen. ¹

Kvinder, som oplever en forsinkelse i starten på sekretorisk aktivering, kan have lavere evne til at opretholde amningen og fuldamme efter fire uger. ^2

Risikofaktorer og forsinket sekretorisk aktivering bør anvendes som en klinisk markør, for at identificere kvinder, som har højere risiko for at få problemer med amningen og for at holde op med at amme tidligt. ²