Fordele ved brystmælk

Makronæringsstoffer

Fedt

Fedtet i brystmælk udgør 50-60 % af det fuldbårne spædbarns kalorieindtag. Fedt udfører også en meget vigtig funktion ved at levere frie fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer til spædbarnet. Triacylglyceroler, der er sammensat af mættede og umættede fedtsyrer, er den fedtklasse, der er mest af i brystmælk, og den repræsenterer mere end 98 % af den samlede mængde fedt. LCPUFA, herunder docosahexaensyre (DHA) og arachidonsyre (AA) er særligt vigtige, fordi de akkumuleres i membranlipiderne i hjernen og nethinden, hvor de varetager vigtige synsmæssige og neurale funktioner. Spædbørn, der får større mængder brystmælk, udviser da også højere plasmakoncentrationer af DHA og AA i hjernebarken og den grå og hvide hjernemasse samt højere IQ op til 15-årsalderen sammenlignet med spædbørn, der får modermælkserstatning uden indhold af LCPUFA .

Kulhydrater

Laktose er det vigtigste kulhydrat i mælk og udgør 30-40 % af den energi, spædbarnet får. Laktose udgør en vigtig energikilde for spædbarnet, når den er blevet nedbrudt til glukose og galaktose. Glukose passerer for det meste over i den perifere cirkulation og anvendes som substrat for energiproduktion, mens galaktose absorberes via leveren og omdannes til glukose-1-fosfat, som til slut enten omdannes til glukose eller anvendes til at forny leverens glykogenlagre. Både galaktose og glukose kan også anvendes af hjernen til energi, og galaktose er særligt vigtigt for produktionen af galaktolipider (cerebrosid), som er afgørende for udviklingen af spædbarnets centralnervesystem.

Oligosakkarider fra brystmælk (human milk oligosaccharides eller HMO) er komplekse kulhydrater, der varierer i længde fra tre til ti monosakkarider. HMO udgør den tredjestørste bestanddel af brystmælk efter laktose og triacylglyceroler. HMO er ikke en vigtig energikilde for spædbarnet, da de ikke fordøjes i tyndtarmen. HMO har i stedet en vigtig immunologisk funktion, idet de fungerer som præbiotika og fremmer væksten af kommensale bakterier i tarmen, især Bifidobacterium longum subsp. infantis og B.bifidum. De fungerer også som attrapper eller receptoranaloger, der hæmmer binding af patogener – herunder rotavirus – til tarmens overflader. Specifikke HMO'er er også blevet sat i forbindelse med øget gastrointestinal beskyttelse mod nekrotiserende enterocolitis, hvilket sandsynligvis er særlig vigtigt for de for tidligt fødte børn (gestationsalder <36 uger) på grund af deres sårbarhed over for NEC.

Proteiner

Proteiner udgør omtrent 8 % af den energi, som spædbarnet får. Der er identificeret mere end 415 proteiner i brystmælk, hvoraf mange er aktive og spiller funktionelle roller i beskyttelsen af spædbarnet. Selvom proteinværdierne varierer meget hos forskellige mødre, er proteinniveauet højere i colostrum (30-70 g/l) og falder derefter til et stabilt niveau i moden mælk (7-14 g/l). Proteiner i brystmælk kan deles op i tre grupper: Kasein, valleproteiner og proteiner i tilknytning til mælkefedtkuglens membran. Valleproteinerne udgør hovedparten af proteinindholdet i colostrum og falder til omkring 60 % i moden mælk.

Proteiner som for eksempel β-casein har vigtige antiseptiske og infektionshæmmende funktioner via proteasehæmning af bakterier og virus. Desuden viser peptider dannet ved fordøjelse af α-laktalbumin potent antibakteriel aktivitet mod gram-positive og gram-negative bakterier. Selvom de er multifunktionelle, fungerer andre proteiner i brystmælk, herunder sekretorisk lgA, laktoferrin og lysozym – og makrofager og frie fedtsyrer – som infektionsbekæmpende midler, der er essentielle for det for tidligt fødte barn. Disse midler samarbejder om at inaktivere, destruere eller binde specifikke mikroorganismer, så de ikke sætter sig på slimhindeoverflader.

Samtidig indeholder brystmælk beskyttende kommensale bakterier, der bliver en del af tarmens mikroflora og har indflydelse på inflammatoriske og immunmodulerende processer. Kommensale bakterier forebygger ikke alene overvækst af patogene bakterier, de forsurer også tarmen, fermenterer laktose, nedbryder lipider og proteiner og danner vitamin K og biotin.

Mikronæringsstoffer

Brystmælk forsyner spædbarnet med mikronæringsstoffer, herunder fedtopløselige vitaminer, vandopløselige vitaminer og spormineraler, som alle afhænger af moderens kost. Kalcium og fosfat er, om end de er uafhængige af moderens kostindtag, en essentiel bestanddel af kaseinmiceller og er nødvendige for knoglemineralisering. Sporgrundstoffer i brystmælk omfatter kobber, zink, barium, cadmium, cæsium, kobolt, cerium, lanthanum, mangan, molybden, nikkel, bly, rubidium, tin og strontium og har kun en høj biotilgængelighed i brystmælk.

Celler

Brystmælk indeholder levende maternelle celler, herunder blodafledte leukocytter, celler fra brystepitel og cellefragmenter. Leukocytter beskytter moderen og har også en immunbeskyttelsesvirkning for spædbarnet. Stamceller er også blevet identificeret i brystmælk, og de har potentiale til at differentiere sig i brystepitelceller under brystdifferentieringsbetingelser in vitro så vel som andre celletyper i tilsvarende mikromiljøer, herunder knogleceller, hjerneceller, leverceller, pankreatiske betaceller og hjerteceller. Stamcellernes funktion hos spædbarnet er stadig uklar og berettiger til yderligere forskning for at forstå deres potentiale.

Komponenterne i brystmælk, især de levende celler fra spædbarnets mor, kan ikke erstattes ved hjælp af syntetiske kilder. En kost bestående udelukkende af brystmælk kan opfylde fuldbårne spædbørns næringsbehov i de første seks måneder, med fortsat madning med brystmælk som supplement til fast føde i de første to leveår.