Hvad er brystspændinger?

Når du begynder at amme dit barn første gang, producerer dine bryster colostrum (den første brystmælk) i små mængder, der gradvist bliver større i løbet af de første par dage. Men efter omkring 2-4 dage begynder dine bryster at producere langt større mængder mælk – man siger, at mælken løber til.¹

Et af tegnene på, at mælken løber til, er, at dine bryster bliver større og mere faste. De hævede bryster skyldes ikke kun den større mængde brystmælk men også en større blodgennemstrømning og ekstra lymfevæske i brystvævet.²

De fleste nybagte mødre oplever, at hvis barnet spiser godt og ofte, så forsvinder den tunge følelse i brysterne igen uden problemer. Men nogle mødre producerer næsten mere mælk, end deres bryster kan indeholde, og så føles de hårde som sten og ubehageligt fyldte – det kaldes brystspænding. Selvom det som regel hurtigt går over igen, kan de 24 eller 48 timer, det typisk varer, være ret smertefulde.

Hvordan føles brystspændinger?

Brystspændinger kan forekomme i et af brysterne eller i dem begge. Det kan bevirke, at det dunker i brysterne, eller at de hæver, sommetider helt ud i armhulen, og dine bryster kan føles ret varme, eller som om der er klumper i dem – det skyldes al den aktivitet, der foregår i dem. Du kan også opleve andre symptomer på brystspænding, blandt andet at huden på brysterne skinner og føles udspilet, eller at dine brystvorter bliver hårde og flade. Brystspænding kan endda få din kropstemperatur til at stige til omkring 37,5 til 38,3 °C.³

Udover at brystspænding er smertefuld, kan de hævede bryster også gøre det svært at amme – og det vil igen forværre problemet. Dit barn kæmper måske med at få fat, hvis dine brystvorter er fladere, og dit brystvæv er hårdere, og det kan medføre, at du får ømme brystvorter. Hvis dit barn får dårligt fat, er det også mindre sandsynligt, at det får tømt brystet helt. Det betyder, at hvis brystspændingen ikke behandles, så kan det resultere i blokerede mælkekanaler, brystbetændelse (også kaldet mastitis) og lavere mælkeproduktion.

Hvordan behandler jeg brystspænding?²

Den mest effektive måde at behandle brystspænding på er at have en sulten baby! Du bør forsøge at tømme brysterne så meget og så ofte som muligt for at hjælpe med at holde gang i mælkeflowet – så sørg for at amme, hver gang dit barn gerne vil; mellem 8 og 12 gange i døgnet.

Det er også en god ide, at du holder dit barn hud mod hud ind mod dit bryst så længe som muligt hele dagen igennem, og når du er vågen om natten. På den måde kan barnet lugte den fristende duft af din mælk, det har nem adgang til dine bryster, og det vil være nemmere for dig at fange de første signaler på, at det er sultent, så du kan sørge for, at det spiser ofte. Lad barnet spise så meget mælk, det vil, fra det første bryst, før du tilbyder det andet.

Det er også umagen værd at få en ammerådgiver eller sundhedsplejerske til at kontrollere, om dit barn får ordentligt fat, så du er sikker på, at det spiser effektivt og tømmer dine bryster rigtigt. Vi har samlet nogle tips nedenfor, der også kan bidrage til at lindre symptomerne.

Tips til lindring af brystspænding²

• Sørg for, at du ammer mindst otte gange i døgnet.
• Kontrollér, at din baby har rigtigt fat i brystvorten under amningen.
• Prøv at amme i forskellige stillinger.
• Massér brysterne blidt, mens du ammer, for at hjælpe til med at tømme brysterne for mælk.
• Pump en lille smule mælk ud, enten med håndkraft eller med en brystpumpe, før du ammer. Det gør brystvorten blødere, så den er nemmere at få fat på.
• Hvis dine bryster stadigvæk er meget faste og fulde efter en amning, kan du pumpe igen, indtil det føles behageligt.
• Hvis dit barn ikke kan ammes, kan du pumpe ud i stedet for. Pump mælk fra dine bryster, indtil de føles meget blødere – mindst otte gange i døgnet.
• Prøv med "blødgørende trykbehandling". Det er en teknik, der kan fjerne overskydende væske fra brystet. Bed en ammerådgiver eller en sundhedsplejerske om at vise dig, hvordan du gør.
• Hvis dine bryster lækker mælk, kan du prøve med et varmt bad. Du kan også lægge en varm, våd og blød klud på brystet, lige inden du ammer eller pumper, for at lindre og hjælpe med at få mælken til at løbe. Men gør det kun i et par minutter – for meget varme kan nemlig få brysterne til at hæve endnu mere.
• Hvis dine bryster ikke lækker mælk, kan du lægge et koldt kompres, en nedkølet gelpakke eller endda en pakke frosne ærter indpakket i et stykke stof på brysterne i 10 minutter efter en amning. Det kan få hævelsen til at falde og lindre smerterne. 
• Prøv at lægge rene kålblade inde i din bh. Ja, du læste rigtigt! Mange mødre oplever, at det faktisk hjælper på hævelserne og lindrer ubehaget, og der er forskning, der viser, at det virker.⁴
• Brug antiinflammatoriske smertestillende piller. Du kan godt bruge paracetamol og ibuprofen, mens du ammer, men ibuprofen anbefales ikke til mødre med astma. Spørg altid din læge eller sundhedsplejerske til råds, og følg anvisningerne fra producenten og apoteket. Generelt er det bedst at undgå aspirin – hvis du gerne vil vide mere om, hvilke typer medicin, du kan bruge, mens du ammer, kan du læse artiklen Amning under sygdom.
• Brug en amme-bh, der sidder godt, og undgå bh'er med bøjle. Eller måske foretrækker du helt at lade være med at bruge en bh.
• Lad være med at springe amninger over eller pludselig at holde op med at amme, for det kan gøre brystspændingen endnu værre.

Kontakt din læge, hvis du får feber⁵ på omkring 38 °C eller derover, eller hvis dit barn ikke kan få fat på grund af brystspændingen.

Og sidst, men ikke mindst: Vær tålmodig. Din krop er stadig ved at vænne sig til at producere mælk og til at amme dit barn. Brystspændingen bør snart aftage, efterhånden som I begge to vænner jer til amningen.