Lige nu vises: Medela - Danish
Du kan vælge et alternativt Medela-websted i et af disse lande:

Produkter

Udfordringer i forhold til amning

Amning under sygdom

Tid til at læse: 7 min.

Hvis du eller dit barn ikke har det godt, spekulerer du måske på, om du må amme. Heldigvis kan det have mange fordele for jer begge, hvis du ammer under sygdom – læs videre for at få mere at vide

Vidste du, at hvis du ammer, så er det mindre sandsynligt, at dit barn overhovedet bliver sygt? Selvom det ikke garanterer, at barnet aldrig bliver sygt, så betyder de beskyttende egenskaber ved brystmælk, at børn, der bliver ammet, sjældnere bliver syge,1 og de bliver hurtigere raske, sammenlignet med børn, der får modermælkserstatning.

Brystmælk indeholder antibakterielle og virusbekæmpende elementer.2 Afhængigt af, hvor længe du ammer, reducerer du dit barns risiko for at blive forkølet eller få influenza, øreinfektioner og infektioner i luftvejene, diarré og andre sygdomme.1 Forskere undersøger endda potentialet for at bruge brystmælk til at behandle lidelser lige fra øjenkatar til kræft.3,4

Bør jeg amme mit syge spædbarn?

Ja. Når du ammer et sygt barn, giver du det en større chance for at komme sig hurtigt, og det har også en trøstende effekt. Din brystmælk indeholder antistoffer, hvide blodceller, stamceller og beskyttende enzymer, der bekæmper infektioner og bidrager til helbredelse.1,5,6 Brystmælken indeholder også en afbalanceret mængde af vitaminer og næringsstoffer, der konstant bliver tilpasset, så de støtter barnet i at få det bedre så hurtigt som muligt. Det betyder færre sygedage og besøg hos lægen for jer begge to.7

"Amning giver dit barn alt, det har brug for, når det har det dårligt – både medicin, mad, væske og trøst. Det er det bedste i hele verden for barnet," fortæller Sarah Beeson, en britisk sundhedsplejerske og sygeplejerske.

Forbløffende nok ændrer din brystmælks sammensætning sig, når dit barn er sygt. Hvis du bliver udsat for en bakterie- eller virusinfektion, producerer din krop antistoffer for at bekæmpe infektionen. Disse antistoffer overføres derefter til dit barn gennem brystmælken.8 Niveauet af immunitetsfremmende celler, kaldet hvide blodlegemer, i din brystmælk stiger også hastigt, hvis dit barn har det dårligt.5

Og da brystmælk er meget let at fordøje, er det også den perfekte mad til børn med maveproblemer.

"Min datter fik norovirus, da hun var 12 måneder gammel, og brystmælk var det eneste, hun kunne holde nede," husker Maya, mor til to, Spanien. "Hun var ellers ved at blive vænnet fra på naturlig vis, så jeg kun ammede hende én gang om dagen inden sengetid, men det var ret forbløffende at se, hvor hurtigt min mælkeproduktion steg, da jeg igen begyndte at amme hende oftere igen. Inden for 48 timer var jeg nærmest oppe på en fuld mælkeproduktion. På den måde undgik min lille pige at blive indlagt for at få væske via drop."

Husk, at du måske bliver nødt til at ændre den måde, du ammer dit barn på, mens det er sygt. Et forkølet barn vil måske gerne ammes oftere men i kortere tid hver gang både for at blive trøstet, og fordi en tilstoppet næse kan gøre det sværere at blive ved brystet i længere tid. Hvis dit barn har tilstoppet næse, foretrækker det måske også at blive ammet i siddende stilling, så du kan eksperimentere med forskellige ammestillinger

Hvad gør jeg, hvis mit barn virker for sygt til at blive ammet?

Sommetider kan et barn føle sig så sygt, at det hverken har appetit eller kræfter til at blive ammet. Hvis du kæmper for at få barnet til at spise, bør du kontakte en læge, ammerådgiver eller sundhedsplejerske, som kan give dig gode råd til, hvordan du forhindrer, at barnet bliver dehydreret.

Måske anbefaler de, at du pumper noget brystmælk ud, som du kan give barnet med en sprøjte, i en kop eller med en anden metode, som kræver mindst mulig anstrengelse fra barnets side. Når du pumper ud i samme omfang, som du normalt ville amme, bliver din mælkeproduktion også ved med at være stabil.

Hvis du er bekymret for dit barns helbred eller mælkeindtag, skal du altid søge lægehjælp hurtigt.

Kan jeg stadigvæk amme, selvom jeg er syg?

Det er måske ikke lige det, du har allermest lyst til, men det er næsten altid bedst at blive ved med at amme, selvom du er blevet ramt af en af de mest udbredte sygdomme. Så hvis du er forkølet eller har influenza, feber, diarré, opkast eller brystbetændelse (mastitis), bliver du bare ved med at amme som normalt. Dit barn bliver ikke smittet gennem brystmælken – rent faktisk vil den indeholde antistoffer, der reducerer barnets risiko for at få samme sygdom.

"Det er ikke blot ufarligt; det er også en god idé. Dit barn er faktisk den person, der har mindst sandsynlighed for at blive smittet af dit maveonde eller din forkølelse, fordi det allerede har været i tæt kontakt med dig og får en daglig dosis af de beskyttende antistoffer i din mælk," forklarer Sarah Beeson.

Men det kan være ekstremt udmattende at være syg og samtidig fortsætte med at amme. Derfor skal du passe på dig selv, så du kan passe på dit barn. Sørg for at holde væskeniveauet oppe, spis, når du kan, og husk, at din krop har brug for ekstra hvile. Reservér en plads på sofaen, og hyg dig dér sammen med dit barn i et par dage, og bed familie eller venner om hjælp til at passe barnet, når det er muligt, så du kan koncentrere dig om at blive rask igen.

"Lad være med at bekymre dig om din produktion af brystmælk – den bliver du ved med at producere. Du skal bare lade være med pludselig at holde op med at amme, for så risikerer du at udvikle brystbetændelse," tilføjer Sarah Beeson.

God hygiejne er vigtigt for at minimere risikoen for at sprede sygdommen. Vask hænder med sæbe, både før og efter du har ammet dit barn, har lavet mad eller spist, har været på toilet eller skiftet ble på barnet. Hold et papirlommetørklæde for ansigtet, når du hoster eller nyser, eller gør det ned mod din albue (ikke dine hænder), hvis du ikke lige har et papirlommetørklæde i nærheden. Vask eller desinficer altid dine hænder, efter du har hostet, nyst eller har pudset næse.

Må jeg godt tage medicin, mens jeg ammer?

Det er OK at tage paracetamol, ibuprofen og nogle former for antibiotika, mens du ammer,9,10 men du bør tale med en læge eller sundhedsplejerske om det først, og sørg for at følge doseringsanvisningerne. Husk, at ibuprofen ikke anbefales til mødre med astma.

Tidligere rådede man ammende mødre til at undgå aspirin, men nye undersøgelser tyder på, at en lav dosis sandsynligvis er sikker under amning.11 Men en høj dosis er blevet sammenkædet med en sjælden, men alvorlig, lidelse, der kaldes Reyes syndrom, hos spædbørn,12 så det er bedst at drøfte brugen af aspirin med din læge.

Stærkere smertestillende midler, der kun fås på recept, for eksempel kodein og tramadol, anbefales ikke.10 Retningslinjer og anbefalinger bliver løbende opdateret, så din læge eller apoteker vil kunne give dig flere oplysninger om bestemte typer medicin, hvis du har spørgsmål.

Nogle midler mod forkølelse, influenza og hoste indeholder midler mod tilstopning eller hostemiksturer, og de kan få din mælkeproduktion til at falde. Så lad være med at bruge midler, der indeholder phenylephrin, phenylpropanolamin eller guaifenesin.9 Medicin, der gør dig sløv eller søvnig, er det også bedst at undgå, når du ammer.

"Kontrollér, hvad der står på emballagen og indlægssedlen, og hvis du stadigvæk er usikker, så spørg en læge til råds," anbefaler Sarah Beeson. "Hvis dit barn er født for tidligt, havde en lav fødselsvægt eller lider af en sygdom, skal du undersøge, om det er OK, før du tager en hvilken som helst form for medicin, når du ammer – også selvom det bare er paracetamol."

"Uanset om du taler med en læge eller spørger på apoteket, og uanset årsagen, så husk altid at gøre tydeligt opmærksom på, at du ammer, og bed om den bedste valgmulighed," tilføjer hun.

 

Hvad med langvarig medicinering?

Hvis du altid eller i en længere periode tager medicin for diabetes, astma, depression eller andre former for kroniske lidelser, kan fordelene ved at amme opveje risikoen. "Det er ofte stadigvæk muligt for mødre at amme, selvom de lider af næsten en hvilken som helst sygdom, bortset fra et par enkelte meget sjældne lidelser," påpeger Sarah Beeson. "Du kender den medicin, du plejer at få, og du bør finde en lejlighed til at tale med din læge eller en specialist om det, mens du er gravid. Der findes vejledninger til alle, der arbejder i sundhedssektoren, om sikkerheden ved forskellig medicin." Under alle omstændigheder bør du tale med en læge eller en anden lægefagligt uddannet person om problemstillingen.

"Jeg fik en høj dosis medicin for min epilepsi, men jeg kunne alligevel godt amme," fortæller Nicola, mor til én, Storbritannien. "Min neurolog holdt øje med mig, så vi hele tiden holdt en balance mellem det, der var sikkert for min søn, og det, der var nødvendigt for at holde risikoen for, at jeg fik et anfald, så lav som muligt. Anfald kan udløses af søvnmangel, og jeg ammede både dag og nat, men jeg sørgede for at passe godt på mig selv, og det gjorde min mand også. Det har været en positiv oplevelse."

Hvad nu, hvis jeg skal på hospitalet?

Uanset om du har brug for planlagt behandling, eller det er et nødstilfælde, så er det muligt at sikre, at dit barn fortsat får gavn af alle fordelene ved brystmælk, og at du kan blive ved med at amme, når du bliver udskrevet igen.

"Pump din brystmælk ud, og frys den ned, så en anden kan give den til dit barn. Sørg for at øve dig på forhånd, og husk at fortælle sundhedspersonalet, at du ammer, når du får tid på hospitalet, og igen, når du bliver indlagt," foreslår Sarah Beeson.

"Hvis du har et lille barn, kan du måske få lov til at have barnet med på hospitalet. Spørg, om der er en ammerådgiver eller en sundhedsplejerske på hospitalet, som du kan tale med – det vil være en god forbundsfælle at have, specielt hvis du er indlagt på en almindelig afdeling. Hvis der er tale om en nødsituation, skal du sikre dig, at sundhedspersonalet ved, at du har en baby – det er måske ikke noget, de ellers lige ville tænke på at spørge om.

Selvom du skal opereres, enten under lokalbedøvelse eller i fuld narkose, er det ikke ensbetydende med, at du er nødt til at holde op med at amme, eller at du er nødt til at pumpe ud og kassere din brystmælk. Når du føler dig rask nok til at holde dit barn efter en operation, vil mængden af bedøvende midler i din brystmælk være minimal, så det vil næsten altid være sikkert at amme.10 Men du bør i denne situation altid tale med sundhedspersonalet, en ammerådgiver eller en sundhedsplejerske om det.

Er der situationer, hvor jeg ikke bør amme?

Der er et par situationer, hvor det sikreste er midlertidigt at holde op med at amme og i stedet pumpe ud og kassere din brystmælk for at opretholde produktionen, indtil du er færdigbehandlet. Det er blandt andet, hvis du får strålebehandling eller kemoterapi på grund af kræft, hvis du har herpessår på brystet, eller hvis du har infektioner såsom tuberkulose, mæslinger eller blodforgiftning, der kan overføres gennem din brystmælk.13,14 Sørg for at få ekspertrådgivning hos en læge om din tilstand, og om det er bedst at fortsætte eller holde op med at amme.

Kildehenvisninger

1 Victora CG et al. Breastfeeding in the 21st century: epidemiology, mechanisms, and lifelong effect. Lancet. 2016;387(10017):475-490.

2 Lönnerdal B. Bioactive proteins in breast milk. J Paediatr Child Health. 2013;49 Suppl 1:1-7.

3 Australian Breastfeeding Association [Internet]. Topical treatment with breastmilk: randomised trials. [cited 2018 Apr 4]. Available from https://www.breastfeeding.asn.au/tropical-treatment-with-breastmilk-randomised-trials

4 Ho JCS et al. HAMLET–A protein-lipid complex with broad tumoricidal activity. Biochem Biophys Res Commun. 2017;482(3):454-458.

5 Hassiotou F et al. Maternal and infant infections stimulate a rapid leukocyte response in breastmilk. Clin Transl Immunology. 2013;2(4):e3.

6 Hassiotou F, Hartmann PE. At the dawn of a new discovery: the potential of breast milk stem cells. Adv Nutr. 2014;5(6):770-778.

7 Ladomenou F et al. Protective effect of exclusive breastfeeding against infections during infancy: a prospective study. Arch Dis Child. 2010;95(12):1004-1008.

8 Hanson LA. Breastfeeding provides passive and likely long-lasting active immunity. Ann Allergy Asthma Immunol. 1998;81(6):523-533.

9 Hale TW, Rowe HE. Medications and Mothers' Milk 2017. 17th ed. New York, USA: Springer Publishing Company; 2017. 1095 p.

10 Reece-Stremtan S et al. ABM Clinical Protocol# 15: Analgesia and anesthesia for the breastfeeding mother, Revised 2017. Breastfeed Med. 2017;12(9):500-506.

11 Datta P et al. Transfer of low dose aspirin into human milk. J Hum Lact. 2017;33(2):296-299.

12 Morello O. Safe in breastfeeding [Internet]. Italy: Orfeo Morello; 2016. Aspirin: Can I take aspirin while breastfeeding? [cited 2018 Apr 4]. Available from: https://www.safeinbreastfeeding.com/aspirin/

13 Lamounier JA et al. Recommendations for breastfeeding during maternal infections. J Pediatr (Rio J). 2004;80(5 Suppl):181-188.

14 Hema M et al., Management of newborn infant born to mother suffering from tuberculosis: Current recommendations & gaps in knowledge. Indian J Med Res. 2014;140(1):32-39.

Relaterede produkter

Freestyle™ håndfri dobbelt elektrisk bærbar brystpumpe

Freestyle  håndfri brystpumpe er Medelas mindste og første bærbare, håndfri, dobbelte elektriske brystpumpe, der lader dig fortsætte dine øvrige gøremål, mens du pumper mælk ud. 

Læs mere

Easy Pour brystmælk-opbevaringsposer

Brug Easy Pour modermælk opbevaringsposer til at opbevare din frisk udtrykte modermælk i fryseren eller køleskabet. Vores unikke tude gør det nemt at bruge og leverer en rodfri oplevelse.

Læs mere

Freestyle™ håndfri dobbelt elektrisk bærbar brystpumpe

Freestyle  håndfri brystpumpe er Medelas mindste og første bærbare, håndfri, dobbelte elektriske brystpumpe, der lader dig fortsætte dine øvrige gøremål, mens du pumper mælk ud. 

Læs mere

Easy Pour brystmælk-opbevaringsposer

Brug Easy Pour modermælk opbevaringsposer til at opbevare din frisk udtrykte modermælk i fryseren eller køleskabet. Vores unikke tude gør det nemt at bruge og leverer en rodfri oplevelse.

Læs mere

Hent appen!

Medela Family-appen hjælper dig med at holde styr på dit barns behov fra graviditet til vuggestue.


  • Graviditet
  • Amning
  • Udpumpning
Relaterede artikler

Artikler, der kan have interesse

normal breastfeeding
Ammetips

Hvad er "normalt" i forhold til amning?

Læs mere
Ammetips

Amning i den første måned: Det kan du forvente

Læs mere
Ammetips

Produktion af brystmælk: Sådan fungerer udbud og efterspørgsel

Læs mere
normal breastfeeding
Ammetips

Hvad er "normalt" i forhold til amning?

Læs mere
Ammetips

Amning i den første måned: Det kan du forvente

Læs mere
Ammetips

Produktion af brystmælk: Sådan fungerer udbud og efterspørgsel

Læs mere

Hvorfor vælge Medela?

Sience of Care

I over 60 år har vores virksomhed været dedikeret til videnskaben om at gøre den mest delikate form for pleje enkel, intuitiv og effektiv.