Lige nu vises: Medela - Danish
Du kan vælge et alternativt Medela-websted i et af disse lande:

Produkter

Tips til pumpning

Hvad er forskellen på brystpumper med lukket system og åbent system?

Tid til at læse: 4 min.

Få mere at vide om brystpumper med lukket system og åbent system, så du kan tage en kvalificeret beslutning, når du vælger en brystpumpe til pumpning af brystmælk.

Freestyle™ Hands-free double electric wearable breast pump

Hvis du overvejer at købe eller leje en brystpumpe og har undersøgt tingene, har du måske set, at nogle modeller beskrives som "brystpumpe med lukket system" og andre som "brystpumpe med åbent system". Men hvad betyder de beskrivelser egentlig? Hvorfor er det vigtigt? Læs videre for at finde ud af det ...

Hvad betyder "åbent system" og "lukket system"?

De to udtryk henviser generelt til, om brystpumpen har en barriere eller ej (det kaldes også for "medieseparation") mellem brystpumpen og den udpumpede brystmælk.

En brystpumpe med mælkebarriere har et lukket system, fordi systemet er "lukket af" i forhold til brystmælken. Barrieren forhindrer, at mælken løber over og strømmer ind i pumpemekanismen, og det bidrager til at sikre, at den pumpede brystmælk kun bevæger sig ad en hygiejnisk rute.

En brystpumpe med åbent system har ikke nogen mælkebarriere – men husk på, at risikoen for kontaminering er ekstremt lille, selvom du vælger denne type brystpumpe.

Hvad er "overløbsbeskyttelse"?

Det er værd at vide, at betegnelserne "lukket system" og "åbent system" ikke er kliniske eller medicinske definitioner, og at forskellige brystpumpeproducenter bruger udtrykkene forskelligt.

Derfor foretrækker vi hos Medela udtrykket "overløbsbeskyttelse" eller "overløbssikring", for det er mælkebarrierens hovedformål: at sikre, at brystmælken ikke løber over og kommer ind i pumpemekanismen.

Derudover findes der faktisk ikke nogen brystpumper, der har et fuldstændigt "lukket" system – alle brystpumper har brug for, at der strømmer luft ind og ud, for at vakuummet kan fungere.

Hvor er mælkebarrieren på brystpumpen?

Det varierer på de forskellige brystpumper, men normalt sidder barrieren mellem slangen og motoren, eller mellem brysttragttilslutningen (som også kaldes "konnektoren") og slangen.

Sidstnævnte er det mest almindelige i de nyeste typer brystpumper. Det skyldes, at den placering både beskytter slangen og forhindrer, at mælken løber over.  

Hvad er fordelene ved Medelas nyeste brystpumpekonnektorer?

Når overløbsbeskyttelsen er placeret inde i brysttragtkonnektoren, kan du pumpe i en mere tilbagelænet, behagelig stilling, fordi du er sikker på, at den udpumpede brystmælk ikke løber ind i slangen. Det er en stor fordel, for når du sidder behageligt og afslappet, mens du pumper, løber mælken nemmere. Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du får mest muligt ud af dine pumpeforløb, kan du læse vores artikel med tips til pumpning af brystmælk.

En anden fordel for travle mødre er, at denne type brystpumpe er nemmere at rengøre og vedligeholde. Overløbsbeskyttelsen minimerer nemlig risikoen for, at der kommer væske i slangen, og så er der større sandsynlighed for, at du ikke behøver rengøre og desinficere den. 

Når du skal samle Medelas nyeste brystpumpekonnektor, foregår det også nemt og intuitivt. Mælkebarrieren er en fleksibel membran, der er nem at håndtere, og den kan kun placeres på én måde inde i konnektoren.

Derudover er selve konnektorerne nemme at rengøre, med så få dele som muligt, der skal vaskes og desinficeres. Som du kan forvente af produkter fra Medela, så er alle plastdelene fremstillet uden brug af kemikaliet BPA og overholder de internationale sikkerhedsbestemmelser.

Hvad gør jeg, hvis der er væske i brystpumpeslangen?

Hvis du kan se dråber eller væske i slangen på en brystpumpe med lukket system, er det sandsynligvis kondens. Det kan ske, hvis en eller flere af delene ikke var helt tørre, da du gik i gang med at pumpe.

Hvis du kan se vanddråber i slangen til brystpumpen, skal du rengøre og desinficere den, eller udskifte den i henhold til produktanvisningerne.

Er alle brystpumper med lukket system ens?

Selvom mange brystpumpeproducenter påstår, at deres produkter har et lukket system, er det ikke dem alle sammen, der er lavet på samme måde. Hvis en brystpumpe med lukket system er dårligt designet, kan den faktisk reducere den mængde brystmælk, du kan indsamle, og den kan tilmed øge risikoen for kontaminering.

En brystpumpe med lukket system er heller ikke nødvendigvis mere hygiejnisk. Bakterier og mugvækst hænger som oftest sammen med dårlig rengøring, så hvis en pumpe med lukket system ikke bliver rengjort korrekt, kan der stadigvæk være bakterier i den. Alle brystpumper er designet en lille smule forskelligt, så du bliver nødt til omhyggeligt at følge pumpeproducentens rengøringsanvisninger.

Et lukket system er heller ikke ensbetydende med et bedre resultat. Nogle producenter har givet køb på effektiviteten af deres brystpumper for at kunne have et lukket system.

Hvad gør Medelas brystpumper anderledes?

Når du bruger en brystpumpe fra Medela, bruger du et medicinsk apparat, der er udviklet og løbende forbedret gennem årtiers forskning og undersøgelser, så de overholder strenge standarder og krav til kvalitet og sikkerhed.

Og hos Medela går vi endnu længere end det, der står i bestemmelserne: Vi tester alle vores produkter sammen med mødrene, så vi er sikre på, at de er effektive og opfylder de behov, som både forældrene og børnene har.

Derudover har alle vores nyeste brystpumper en mælkebarriere, der beskytter mod overløb, så du kan være glad, afslappet og sidde behageligt, når du pumper brystmælk ud. Husk på, at en glad mor er lig med mere brystmælk og en glad baby.

Relaterede produkter

Freestyle™ håndfri dobbelt elektrisk bærbar brystpumpe

Freestyle  håndfri brystpumpe er Medelas mindste og første bærbare, håndfri, dobbelte elektriske brystpumpe, der lader dig fortsætte dine øvrige gøremål, mens du pumper mælk ud. 

Læs mere
Medela Harmony™ manual breast pump

Harmony™ manuel brystpumpe

Harmony™ er en manuel brystpumpe, der er let at tage med sig og er perfekt til mødre, der lejlighedsvis pumper.

Læs mere
Silicone breast milk collector

Brystmælksopsamler i silikone

Den NYE Medela brystmælksopsamler i silikone er en rigtig ammeledsager og sparer på brystmælken.

Læs mere

Freestyle™ håndfri dobbelt elektrisk bærbar brystpumpe

Freestyle  håndfri brystpumpe er Medelas mindste og første bærbare, håndfri, dobbelte elektriske brystpumpe, der lader dig fortsætte dine øvrige gøremål, mens du pumper mælk ud. 

Læs mere
Medela Harmony™ manual breast pump

Harmony™ manuel brystpumpe

Harmony™ er en manuel brystpumpe, der er let at tage med sig og er perfekt til mødre, der lejlighedsvis pumper.

Læs mere
Silicone breast milk collector

Brystmælksopsamler i silikone

Den NYE Medela brystmælksopsamler i silikone er en rigtig ammeledsager og sparer på brystmælken.

Læs mere

Hent appen!

Medela Family-appen hjælper dig med at holde styr på dit barns behov fra graviditet til vuggestue.


  • Graviditet
  • Amning
  • Udpumpning
Relaterede artikler

Artikler, der kan have interesse

Tips til pumpning

Udpumpning på arbejde: Tips og råd til mødre

Læs mere
Tips til pumpning

Opbevare, fryse og optø brystmælk

Læs mere
Tips til pumpning

Vælg den rigtige størrelse Medela brysttragt

Læs mere
Tips til pumpning

Udpumpning på arbejde: Tips og råd til mødre

Læs mere
Tips til pumpning

Opbevare, fryse og optø brystmælk

Læs mere
Tips til pumpning

Vælg den rigtige størrelse Medela brysttragt

Læs mere

Hvorfor vælge Medela?

Sience of Care

I over 60 år har vores virksomhed været dedikeret til videnskaben om at gøre den mest delikate form for pleje enkel, intuitiv og effektiv.