Derfor skal amning være en del af din fødselsplan
Tid til at læse: 4 min.
Din krop ændrer sig for at gøre sig klar til amningen. Derfor er det vigtigt, at du vælger en støttende graviditets-bh i den rigtige størrelse, så du kan føle dig godt tilpas.
Det kan være en ubehagelig oplevelse for dig, hvis du har valgt en bh, der er for lille. Det er svært at vide, hvor meget dine bryster kommer til at ændre sig under hele graviditeten og amningen, for hver enkelt kvindes krop er unik og ændrer sig på forskellige måder: Nogle mødre går kun en enkelt skålstørrelse op, mens andre oplever, at brysterne vokser tre eller flere skålstørrelser. Derfor er det en god ide at bruge specialdesignede bh'er og ammetoppe, der tilpasser sig forandringerne i din krop, så de er behagelige at have på.
Om dagen er den bedste løsning en behagelig, støttende, sømløs amme-bh uden bøjle. Du kan begynde at bruge denne bh-type under graviditeten, når du oplever, at du ikke længere kan passe dine almindelige bh'er. Når du begynder at amme, kan du bruge bh'er med fuld skålåbning, så du kan amme dit barn nemt og diskret.
For at gøre det nemmere at amme om natten bør du vælge en nat-bh, der er behagelig, åndbar og holder ammeindlæggene på plads.
Det første skridt til at finde en bh-størrelse, der passer perfekt til dig, er at få taget nøjagtige mål. Det kan du nemt gøre derhjemme, men du kan også få en professionel i en forretning til at hjælpe dig. Enhver kvinde er unik, og opmålingen er det første og vigtigste skridt.
Når du er blevet målt, er det bedst at prøve bh'en på, så du er sikker på, at den sidder godt. Så kan du samtidig også teste de forskellige funktioner såsom hægter, skålene med ammeåbning, clips, materiale, form, støtte, diskretion osv.
Når du prøver bh'en, skal du prøve at hægte skålen op med kun én hånd, så du er sikker på, at den er nem at bruge. Det er en vigtig funktion, fordi du får brug for at åbne og lukke den mange gange med kun én hånd, når du samtidig skal holde dit barn.
Du kan bruge vores guide nedenfor til at finde din bh-størrelse
Alle kvinder er unikke, og hos Medela holder vi af mangfoldigheden. Hvis du ikke kan finde din størrelse i vores oversigt, foreslår vi, at du prøver den Medela størrelse, der ligger tættest på dine mål.
Husk, at alle kvinder er forskellige, og dette er blot et udgangspunkt. Før du køber, anbefaler vi, at du prøver forskellige bh'er, for at finde den pasform, der passer bedst til dig. Der findes mange slags bh'er til amning, så du kan helt sikkert finde en eller flere, der både er behagelige, praktiske og flotte.
Artikler, der kan have interesse