Amning

Årsager til lav mælkeproduktion

Tid til at læse: 1 min.

Utilstrækkelig mælkeproduktion er en af de mest almindelige grunde til at holde op med at amme på et tidligt tidspunkt. Årsager til lav mælkeproduktion omfatter medicinske forhold, der påvirker barnets evne til at amme effektivt, såsom ankyloglossia, ganespalte eller neurologiske problemer, malabsorption af næringsstoffer og metaboliske problemer. Hvis man har udelukket sundhedsproblemer hos barnet, er maternelle faktorer sandsynligvis årsagen til lav mælkeproduktion.

Please accept the marketing-cookies to watch videos.

Primær laktationsinsufficiens opstår hos fem procent af alle mødre og skyldes utilstrækkeligt kirtelvæv som følge af brystanomalier, bryst- eller brystvortekirurgi (lægeligt indiceret eller kosmetisk) eller andre problemer. Sekundær laktationsinsufficiens, som er mere almindeligt, skyldes som regel uhensigtsmæssige ammerutiner eller brug af tilskud, hvilket medfører nedsat mælkesyntese og efterhånden en utilstrækkelig produktion.

Tegn på lav mælkeproduktion

Spædbørn kan have forsinket afføring, nedsat urinproduktion, gulsot, vægttab efter fødslen og sløvhed. Under amningen kan spædbarnet udvise døsighed eller frustration ved brystet eller kun suge kontinuerligt i kortvarige perioder.

Evaluering af produktionen af brystmælk

Som det første trin er det nødvendigt at rådføre sig med en ammerådgiver eller andet sundhedsfagligt personale. For at konstatere, om mælkeproduktionen er utilstrækkelig, kan en mor i samråd med sundhedsfagligt personale måle sin mælkeproduktion ved at testveje sit spædbarn før og efter hver amning (uden at skifte dets tøj eller tilbehør) i 24 timer. Den gennemsnitlige normale mælkeproduktion ved raske fuldbårne spædbørn anses for at være mellem 750 og 800 ml/dag (spredning 478 til 1.356 ml/dag) – se Hvor ligger grænserne for, hvad der er "normalt" i forhold til amning?

Handlingsplan

En handlingsplan bør implementeres og overvåges i samråd med en ammerådgiver eller andet sundhedsfagligt personale. Nøglen til en øget mælkeproduktion er hyppig og effektiv fjernelse af mælk. Da de fleste spædbørn fjerner omkring 67 % af den tilgængelige mælk fra brystet, bør øget tømning af brystet ved hyppigere og mere effektiv fjernelse af mælk hjælpe moderen med at danne mælk hurtigere.

Eksempler på evidensbaserede strategier, kombineret med rådgivning fra sundhedsfagligt personale, der kan implementeres for at øge mælkeproduktionen:

Hjælp til at lægge barnet til
Ubegrænset hud mod hud-kontakt under amningen og fremme af velværet under amningen både fysisk og psykisk.
Øgning af ammehyppigheden, så der går højst tre timer mellem amningerne og der ammes 8-12 gange om dagen.
Midlertidig udpumpning efter hver amning. Dobbeltpumpning (simultan udpumpning) fra begge bryster medfører øget fjernelse af mælk og bedre tømning af brystet.
Brystmassage under udpumpning.
Brug af brysttragte, der passer korrekt, under udpumpning: Brysttragten må ikke trykke brystet sammen eller beskadige brystvorten. Hvis tragtrøret er for snævert, findes der brysttragte i flere størrelser.
Brug af afslapningsteknikker under udpumpning, såsom musik eller dybe vejrtrækninger.
En sundhedsfaglig person kan overveje at udskrive galaktagoga, som er lægemidler, der stimulerer mælkeproduktionen.

Forsøgsresumeer

Volume and frequency of breastfeedings and fat content of breast milk throughout the day

We aimed to provide information that can be used as a guide to clinicians when advising breastfeeding mothers on normal lactation with regard to the ...

Kent JC, Mitoulas LR, Cregan MD, Ramsay DT, Doherty DA, Hartmann PE (2006)

Pediatrics 117, 387-95

Longitudinal changes in breastfeeding patterns from 1 to 6 months of lactation

The most common reason given for discontinuation of exclusive breastfeeding is perceived insufficient milk supply. Breastfed infants show more variation in feeding frequency than bottle-fed ...

Kent JC, Hepworth AR, Sherriff JL, Cox DB, Mitoulas LR, Hartmann PE (2013)

Breastfeed Med, 8, 401-7

Kildehenvisninger

American Academy of Pediatrics and The American College of Obstetricians and Gynecologists. Breastfeeding Handbook for Physicians 2006).

Donovan, T.J. & Buchanan, K. Medications for increasing milk supply in mothers expressing breastmilk for their preterm hospitalised infants. Cochrane. Database. Syst. Rev 3, CD005544 (2012).

Hill, P.D., Aldag, J.C., Chatterton RT. Initiation and frequency of pumping and milk production in mothers of non-nursing preterm infants. J Hum Lact. 2001;17(1):9-13

Hill, P.D., Aldag J.C., Chatterton RT, Zinaman M. Comparison of Milk Output Between Mothers of Preterm and Term Infants: The First 6 Weeks After Birth. J Hum Lact. 2005 February 1, 2005;21(1):22-30.

Kent, J.C. et al. Importance of vacuum for breastmilk expression. Breastfeed Med 3, 11-19 (2008).

Kent, J.C. et al. Longitudinal changes in breastfeeding patterns from 1 to 6 months of lactation. Breastfeed Med 8, 401-407 (2013).

Kent, J.C., Hepworth, A.R., Langton, D.B. & Hartmann, P.E. Impact of Measuring Milk Production by Test Weighing on Breastfeeding Confidence in Mothers of Term Infants. Breastfeed Med (2015).

Morton, J., Hall, J.Y., Wong, R.J., Benitz, W.E. & Rhine, W.D. Combining hand techniques with electric pumping increases milk production in mothers of preterm infants. J Perinatol 29, 757-764 (2009).

Parker, L.A., Sullivan, S., Krueger, C. & Mueller, M. Association of timing of initiation of breastmilk expression on milk volume and timing of lactogenesis stage II among mothers of very low-birth-weight infants. Breastfeed Med (2015).

Prime, D.K., Garbin, C.P., Hartmann, P.E. & Kent, J.C. Simultaneous breast expression in breastfeeding women is more efficacious than sequential breast expression. Breastfeed Med 7, 442-447 (2012).